19. september 2014

iPhone 6 - En tøse-guide!

iphone 6, iphone6, overblik, hurtigt, iphone 5, things that made me, ttmm, thingsthatmademe


Den er landet i udlandet, og den kommer til Danmark fredag d. 26. september. Den er sindsygt populær, og hvis du ikke allerede er skrevet op til den, må du vente med at få fingrene i den, til den bliver tilgængelig for os 'almindelig' mennesker. Den kan købes på Appels hjemmeside uden abonnement, hvis du har råd til det (5199 kr.). Det største spørgsmål er dog, om du skal investere i den. Jeg nævner her grundene til, jeg personligt gerne vil eje den! (den kommer i to modeller. En almindelig og en plus. Jeg har kigget nærmere på den almindelige udgave.)

iphone 6 guld
Foto: Apple


  • Den er tynd! 6.9 mm. iPhone 5 er 7.4. Det er virkelig en væsentlig forskel! 

  • Skærmen er stor. 4.7" skærm (iPhone 5 har en 4"). Og det er en Retina HD skærm, som gør billedet meget flottere. 6'eren kan vendes horisontalt, så hjemmeskærmen følger med. Apple har også indsat en bedre dims, som gør det nemmere at se skærmen med solbriller på :-) 

  • iSight er meget bedre. Apple har koncentreret sig om videokameraet, så det er her, du finder den største forskel i forhold til iPhone 5. Nu kan man optage videoer i højere kvalitet, og autofokus-funktionen er blevet bedre, så filmen bliver ved med at være skarp. Hvis du har en rystende hånd, er der også hjælp at hende i form af den nye feature 'cinematic video stabilization'.

  • Det trådløse internet bliver op til 3x hurtigere, og det er muligt at få forbindelse til netværk fra en længere afstand - halleluja! 

  • Der er en større processor i iPhone 6. Det gør den bare generelt hurtigere. 

  • Apple påstår, at den nye chip gør, at batteriet holder i længere tid. Det håber jeg er rigtigt. Kender I det, når man har spillet "Candy Crush" i en time, og batteriet allerede er totalt fladt? Det skulle efter sigende været blevet bedre. 

  • FaceTime kameraet er forbedret. Jeg bruger ikke så tit FaceTime, men jeg tager en del selifes :-)

  • iPhones 6 fås i guld! (YES!!!) Og i sølv og grå.

Det var vist det. Hvis jeg finder flere grunde til, at jeg bare må eje den, så skal jeg nok holde jer opdateret :-)

iphone 6 sort
Foto: Apple




  Posted in: , , ,

Ingen kommentarer :

Send en kommentar