24. september 2014

iPhone 6 - hvor er den billigste?

iphone 6, køb, billig, danmark, things that made me


Jeg har taget mig sammen og skrevet mig op til den nye iPhone 6. Når jeg køber nyt elektronik, er det sjælendt, jeg impulsshopper. Jeg plejer altid at undersøge markedet godt og grundigt, for når det kommer til elektroniske varer, er der ofte mange penge at spare! Og så synes jeg også, det er sjovt - ja, det er måske lidt mærkeligt, men jeg elsker alle former for shopping - også pre-shopping :-) Så her får I en guide til Danmarks billigst iPhone med abonnement. Jeg tager udgangspunkt i en størrelse på 16 GB og med afbetaling over 24 måneder. Abonnementet, jeg går efter, er det, der giver mobilen den billigste månedlige pris. Og alle abonnementer inderholder fri SMS og MMS. Desuden binder du dig i 6 mdr. hos Teleselskabet. Du kan derfor frit skifte til et andet selskab, når der er gået 6 måneder. Mobilen betaler du selvfølgelig stadig af på der, hvor du købte den. De fleste selskaber har også en form for PBS-gebyr hver måned. Dette er ikke medregnet i priserne her under!

TDC: 
På TDC's hjemmeside er det ikke muligt at se priserne på iPhone 6! Du kan dog skrive dig op til mobilen, som de sætter til salg d. 26. september. Så er det forhåbentligt også muligt at se nogle priser. For at skrive sig op hos TDC SKAL man sige ja tak til, at de gerne må ringe med tilbud og rådgivning om telefoni-, tv- og bredbåndsydelser. Not gonna happen! 
Skriv dig op til iPhone 6 hos TDC her!
bibob:
Her kan du kun afdrage mobilen over 6 måneder. Afdragets størrelse er på 810 kr., og min. forbruget er 99 kr. om måneden. Oprettelse på 49 kr. Den samlede månedespris i 6 måneder er derfor på 909 kr.
Skriv dig op til iPhone 6 hos bibob her!
Oister: 
Oister tilbyder også kun afdrag i 6 måneder, medmindre du er kunde i forvejen. Det er jeg ikke, så jeg ved ikke, hvilke muligheder eksisterende kunder har. Afdragets størrelse lyder på 799 kr., og abonnementet koster 99 kr. for 8 timers tale og 8 GB data. Den samlede pris pr. måned løber op i 898 kr.
Køb iPhone 6 hos Oister her d. 26. september - kan ikke forudbestilles!  
CBB: 
Hos CBB kan du heller ikke afdrage din nye iPhone over 24 måneder. Her kan du max. vælge 12 måneder. Afdraget lyder så på 380 kr. og du skal min. bruge 149 kr. om måneden. Der er desuden et oprettelsesgebyr på 49 kr. Den månedlige pris i 12 måneder hos CBB ender på 529 kr.
Skriv dig op til iPhone 6 hos CBB her!
3:
 3 giver dig mulighed for at betale mobilen over 24 måneder med et afdrag på 189 kr. pr. måned. Abonnementet koster 179 kr./md., og det indeholder 3 timers tale og 5 GB data. Oprettelsen koster 99 kr. Månedsprisen i  24 måneder ender, hos 3, på 368 kr.  
Bestil din iPhone 6 hos 3 her! 
Telmore: 
Hos Telmore kan du vælge mellem to typer abonnement til 149 kr./md. Det ene abonnement indeholder et månedligt min. forbrug på de 149 kr. Det andet abonnement indeholder 8 timers tale og 14 GB data. Der er et oprettelsesgebyr på 99 kr. Det månedlige afdrag er på 217 kr. Prisen pr. måned, for iPhone 6 hos Telmore, lander derfor på 366 kr.
Skriv dig op til iPhone 6 hos Telmore her! 
Telia: 
Afdraget lyder på 198 kr. i 24 måneder hos Telia. Det billigste abonnement koster 129 kr. om måneden, og det indeholder  8 timers tale og 4 GB data. Oprettelse koster 99 kr., og så er der en post, der hedder 'betalingsadmin', som er et gebyr på 58,50 kr. pr. md. i 6 måneder.  Månedsprisen hos Telia ender på 336,75 kr. om måneden. 
Køb din nye iPhone 6 hos Telia her! 
CallMe:
* UPDATE NEDERST * 
Her er afdragets størrelse på 210 kr. om måneden. Abonnementet koster 99 kr. Det indeholder 8 timers tale og 7 GB data. Oprettelse koster 0 kr. I stedet er der en fragtpris på 49 kr. Hos CallMe ender vi på 309 kr. om måneden. 
Telenor:
Hos Telenor er afdraget på 190 kr. i 24 måneder. Og abonnementet koster 99 kr. om måneden. Det indeholder 3 timers tale og 500 MB data, hvilket er urimeligt lavt!? Hvis du køber mobilen online, er der ikke noget oprettelsesgebyr. Månedsprisen for iPhone 6 hos Telenor ender på 289 kr.  
Køb din nye iPhone 6 hos Telenor her!

Jeg har skrevet mig op hos CallMe. Da jeg skrev mig op, var jeg nummer 370 i køen, og det var mandag eftermiddag. I skrivende stund er jeg nummer 137 på ventelisten. Jeg valgt CallMe, da de tilbyder et fornuftigt abonnement med en fin mængde data. Hvis du skal have et lignende abonnement hos Telenor (5 timers tale og 5 GB data), koster det 129 kr. Prisen pr. md. ender derfor på 319 kr. i 24 måneder. Så derfor valgte jeg CallMe. CallMe er en del af Telia, og de deler 4G netværk med Telenor, og de er også i gang med at dele deres 3G netværk, så dækningen for Telia og Telenor er den samme - snart i hvert fald. Telenor har, BTW, Danmarks stærkest netværk (målt af Teknologisk Institut).

God fornøjelse med din nye iPhone! Jeg glæder mig supermeget til at modtage min. Jeg regner med, den lander midt/sidst i oktober. Hvis du ikke allerede har læst min tøse-guide til den nye iPhone 6, kan du læse den her! Hvis du er i tvivl, om du skal købe den, kan du se, hvorfor jeg har skrevet mig op til iPhone 6 (i guld, selvfølgelig!).

iphone 6, pris, danmark, billigste, guld, callme

*****************UPDATE *****************

Jeg har netop bestilt min iPhone 6 hos Call Me. Ventetiden var acceptabel, må man sige!

*****************UPDATE *****************

Call Me har annulleret min ordre, selvom jeg fik ordrebekræftelse og log-in til deres selvbetjening. Jeg fandt ud af det ved et tilfælde, da jeg loggede ind. De har åbenbart annulleret min ordre, fordi jeg har lavet en tastefejl i mit efternavn. Det betyder, at jeg skal bestille den igen forfra - altså skrive mig på ventelisten igen. iPhone 6 i guld er imidlertid udsolgt hos dem! Tak, Call Me! Det er pisse frustrerende, så jeg går i strejker nu og venter med at købe min iPhone - HA! :-)


  Posted in: , , ,

Ingen kommentarer :

Send en kommentar