24. oktober 2014

I dit TV #3: Fredag

weekendens tv, things that made me, tv-guide, anbefalinger

Endelig fredag! Og endelig tid til en ny omgang "I dit TV i weekenden". Jeg har valgt at dele indlægget op i to eller tre - alt afhængig af hvor mange film, jeg skriver om. Det tror jeg, gør det nemmere for alle, faktisk. Jeg har også ændret lidt på opstillingen, så det, forhåbentligt, bliver mere overskueligt.

Nå, men her får I en oversigt over film, jeg kan anbefale i aften, fredag.

// 13:00 // DR3 // Knocked Up //

I kender filmen, så ingen grund til at bruge krudt på den.

// 20:00 // Zulu // Iron Man 2 //

Også en klassiker. Jeg er vild med Robert Downey Jr. Han har sådan en dejlig sarkastisk charme over sig. Og selvom det ikke er den bedste film i rækken om Iron Man, så er den stadig meget underholdende.

// 21:25 // DR1 // Sjakalen //

90'er action. En genre, jeg holder utroligt meget af. Bruce Willis og Richard Gere hader på hinanden. Den ene er røver, den anden er politi. Filmen indeholder det, man kan forvente og ikke mere. God, dårlig underholding!

// 21:40 // DRK // De Blodrøde Floder //

Fransk actionfilm med Jean Reno, som jeg rigtigt godt kan lide - altså Reno, har ikke noget forhold til fransk action. Han virker så sympatisk. Filmen er ikke for sarte sjæle. Jeg husker nogle ret heftige scener. Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har set den, men nu er I i hvert fald advaret. I filmen efterforsker Reno et brutale mord, som viser sig at være forbundet med nogle makabre hændelser i det tilhørende området. Underholdende film, men forvent ikke alt for meget af den, så bliver du nok skuffet.

// 22:05 // ZULU // The Matrix //

Fredag står i "Zulus" tegn. De viser nemlig tre gode film i rap. Og "The Matrix" er en helt genial film, hvis I spørger mig. Keanu Reeves laver sjældent gode film, så det er med at nyde det, når muligheden er der. Nå, men I kender den jo godt, så lad os bare gå videre.

// 22:30 // DR3 // Crash //

Jeg har kun set "Crash" én gang, og der blev jeg enormt skuffet. Men folk siger, det er en god film, så jeg tror, jeg vil give den en chance mere. Det er en fortælling om racer i Los Angeles, og specielt om 'den hvide' races overlegenhed. Stjernebesat, Oscac-belønnet drama!

// 00:20 // Zulu // Den Sjette Sans //

Endnu en gammel kending. Jeg har virkelig set "Den Sjette Sans" mange gang. Det var altid den film, vi så i folkeskolen, når der var 'sleepover'. Sidst jeg så den, var vist i gymnasiet. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at se den igen, for jeg er bange for, den ikke lever op til mine forventninger og erindringer. Kender I det? Nogle film skal man bare lade være med at se igen. FX "The Boondoock Saints" og "The Butterfly Effect".

// 00:35 // TV3 // Sin City //

De viser virkelig nogle gode film i aften. Og "Sin City" er bestemt ingen undtagelse. Jeg går ud fra, at alle har set den, men det er en film, der sagtens kan ses flere gange. Jeg troede, jeg skulle i biografen og se 2'eren, men anmeldelserne er så elendige, at jeg ikke gider at betale penge for at se den. Øv! Jeg havde ellers virkelig høje forventninger til den.

Det var det. Og så kommer der jo selvfølgelig et indlæg i morgen om lørdagens TV. Hav en helt fantastik fredag, hvad end du skal bruge den foran fjernsynet eller ude i byen.

Og I får lige et link til den bedste film i hele verdenen, her! Selv tak!

Weekendens TV, Crash, Ryan Phillip Weekendens TV, De blodrøde floder, jean reno
Weekendens TV, Sin city, Jackie boy, benicio del toro Weekendens TV, Sjakalen, Bruce Willis

  Posted in: , , ,

Ingen kommentarer :

Send en kommentar