Nyt tema på bloggen: Weekendens TV! En lille service fra mig til Jer! Jeg synes virkelig aldrig, der er noget godt i TV'et, men denne weekend er vild. Vild, siger jeg jer. Fredag er i hvert fald. Nå, lad os se på det.
I aften, fredag, har TV2 virkelig lukket op for godteposen, må man sige! Og her tænker jeg absolut ikke på "Vild Med Dans". Nej, de viser nemlig både "Forhandleren" (The Negotiator) og "Pineapple Express". Jeg ELSKER Forhandleren. Det er en megafed 90'er actionfilm med Sam og Kevin, som I L. Jackson og Spacey. Og jeg er pjattet med Kevin! Det går først ned kl. 23.10, men indtil da, kan man hygge sig med Matt Damon på TV3 fra kl. 20.00, hvis man da kan holde til reklamer hvert 10. minut (jeg kan ikke). De viser nemlig de to første "Bourne-film", som jo er sublim action.
Zulu kaster sig ud i "Troy", som jeg også godt kan anbefale. Letpåklædte mænd og kvinder i dit TV kl. 19.45 Og hvis du er til Clinten, så viser DR2 i nat kl. 01.40 "Han kom, han så, han skød". En gammel westernfilm. Dem skal der jo også være plads til.
Kl. 21.05 viser TV3 Plus "The Matrix" - en film, der ikke behøver nogen præsentation, så det lader jeg være med! DR K sender "Milk" kl. 21.25. Jeg må indrømme, at jeg aldrig selv har set den, men det er jo en oplagt mulighed, selvom jeg ikke kan lide Sean Penn. Mest fordi han har gennemtæsket Madonna!
Lørdag står den på den sidste i rækken af Bourne-filmene; "The Bourne Ultimatum" på TV3 kl. 22.25. Det er virkelig en nice trilogi (den sidste tæller ikke med!), og hvis jeg ikke allerede havde set den en million gange (og den kom på DR eller TV2 i stedet), var mit valg helt sikkert faldet på den. Den bliver i øvrigt efterfulgt af "The Bourne Supremacy" og "The Bourne Ultimatum", igen. Jep!
TV3 Plus kører Leonardo-tema. Så derfor er der "Catch Me If You Can" kl. 20.00 efterfulgt af "Gangs of New York" kl. 22.55 i dit TV lørdag aften. Jeg har aldrig været fan af sidstnævnte, må jeg tilstå. men Daniel Day-Lewis er sgu dygtig. CMIYC er nice!
TV3 Puls viser "Mean Girls" kl. 21.00 og kl. 3.45 "Being John Malkovich". Hvorfor de sender dette mesterværk af en film, altså ikke Mean Girls, så sent, er mig en gåde. Men heldigt for mig. Så kan jeg se den, når jeg kommer hjem fra byen. Det er en fabelagtig film, som er sjov, klam, spændende, mærkelig og underholdende - og så har den en af filmhistoriens fedeste afslutninger. Spike Jonzes absolut bedste film. Jeg elsker den! Har I i øvrigt set "Her"? Joaquin Phonix er eminent i rollen som Theodore.
På søndag er Clinten igen på spring i dit TV. Det sker på DR kl. 22.50 i filmen "Hævn for dollars" (og på TV2 i "Blood Work", men det kommer ikke til at ske), som er en must-see for alle Western Lovers. Den er selvfølgelig instrueret af Sergio Leone (R.I.P.). som nok er mest kendt for "Den gode, den onde og den grusomme. Og som det er med alle hans film, så er de virkelig lange. Denne er 132 min. lang!
Til de morgenfriske sender Kanal 4 "WALL-E" kl. 10.40. En virkelig god og rørerende Pixar animationfilm. Og hvis du ikke fik set "Mean Girls" i går, så bliver den genudsendt på TV3 Puls kl. 18.00. (YES!) Det er et glimrende bud på en god High School film. Og så er det med Lindsay Lohan, før hun gik' AWOL'.

Hvorfor, de gode film ikke bliver sendt søndag, er for mig også en af livet gåder. Hvis jeg havde tid, og hvis man ser bort fra reklamer, så mit eget program således ud:
Fredag:
19.45 Troy // 21.25 Milk // 23.10: Forhandleren // 01.35 Pineapple Express
Lørdag:
20.00 // Catch Me If You Can // 22.25 The Bourne Ultimatum // 03.45 Being John Malkovich
Søndag:
10.40 WALL-E // 18.00 Mean Girls // 22.55 Hævn for dollars
God weekend til jer!
P.S Hvis du ikke har TV eller bare ikke gider det, kan du læse mine forslag til fede tømmermændsfilm på Netflix. Du kan læse indlægget lige her!






Ingen kommentarer :
Send en kommentar