Jeg elsker oldschool spil, og jeg er specielt tosset med gamle Super Nintendo-spil. Kan I huske dem? Jeg spillede dem i 'fritteren', men der skulle vi hele tiden skiftes. Nu kan jeg helt selv bestemme hvor lang tid, jeg vil spiller, og så kan jeg endda gemme spillet, så Nintendoen ikke skal stå tændt flere dage i træk :-)
Det er ingen nyhed, men jeg glemmer selv af og til, at jeg kan spille Nintendo (og sega, og Atari og Commodore 64 og ..) på min computer. Jeg har derfor prøvet at lave en helt simpel guide til, hvordan du spiller SNES-spil direkte på din computere og uden internetforbindelse, når først spillet er hentet. Det er ret let! P.S Jeg er ikke en Mac-user, så jeg ved ikke, om det også fungerer på Mac'en!
Let's get started!
For det første skal du bruge et program, der kan åbne .zip-filer. Hvis du ikke allerede har et, anbefaler jeg WinRAR. Hvis du er i tvivl, om du har et, kan du se det, hvis din computer ikke automatisk foreslår et program, som du kan åbne .zip-filer i. Du ved - ikonet er bare helt hvid! Hvis du ikke allerede har et program, så tjek, hvilken version af Window du har. Kontrolpanel >> System
WinRAR: 64-bit version her
WinRAR: 34-bit version her
Nu skal vi bruge en emulator. En emulator er et program, som kan fortolke et sprog og lave det om til et spil. Den emulator, vi skal bruge, er en, der kan fortolke sproget ".smc" (ligesom Word kan fortolke ".doc" og WinRAR ".zip"). Der findes flere forskellige af slagsen, men jeg synes bedst om "Snes9x". "ZSNES" er også ret populær. Hvis du ikke tjekkede din Windows-version tidligere, så gør det nu.
Snes9x: 64-bit version og 32-bit version her
Åben dernæst filen i WinRAR. Vælg alle filerne i mappen >> Extract to >> Vælg en mappe, hvor du vil gemme emulatoren. Filen, der hedder "snes9x64.exe" eller "snes9x.exe (alt afhængig af hvilken version du downloaded), er selve emulatoren, og den eneste fil vi får brug for at åbne. Du kan åbne den nu eller vente, til vi har fundet spil. Måske er det bedst lige at åbne den for at tjekke, om den virker.
Jeg vil nu guide til, hvordan I spiller "Super Mario All Stars", men I kan også vælge et andet spil, hvis I ikke gider det. Super Mario-spillet kan I hente her. Åbn .zip filen, og gør som sidst, markér filen >> vælg 'extract to' >> vælg en mappe (god idé at vælge den samme mappe som emulatoren ligger i).Nu har I både et spil og en emulator. Spillet kan åbnes på flere forskellige måder. I kan 'trække' det over i vinduet med emulatoren, I kan åbne emulatoren og vælge 'Load Game' og så finde spillet eller I kan dobbeltklikke på spillet og vælge et program, som skal åbne spillet. Her skal I selvfølgelig vælge emulatoren.
Download Super Mario All Stars
Spillet indeholder følgende Mario spil: "Super Mario Bros". "Super Mario Bros.: The Lost Levels", "Super Mario Bros. 2", "Super Mario Bros. 3".
Når spillet er åbnet, på den ene eller den anden måde, skal vi lige have styr på, hvilke knapper der gør hvad. I emulatoren skal I åbne menuen 'Input' >> vælg 'Input Configuration' >> Klik på 'UP', og vælg hvilken knap, der skal bruges som op-knappen. Jeg vælger altid at bruge pilene. Programmet hopper automatisk videre, så efterfølgende skal du trykke på den knap, der skal bruges som 'venstre' osv. Hvis du laver en fejl, trykker du bare på 'op' igen, så starter du forfra.
... og så er du klar til at spille. Hvis du er i tvivl om, hvilke knapper, der er til hvad, må du prøve dig lidt frem. Klik på 'start-knappe', og gå amok :-) Hvis du vil gemme et spil, så vælg 'File' >> 'Save Game Position' >> Vælg et 'Slot', hvor spillet skal gemmes. Når du skal spille videre på et spil, du har gemt, så vælg 'File' >> Load Game Position' >> og vælg det 'slot', som du gemte spillet på! Nemt! Du kan gemme lige, når du har lyst. Ikke kun når du har gennemført en bane. Det er skide smart!
Billeder fra "Super Mario Bros. All Star"
Find flere spil her
... og her!
Find flere emulatorer her
Hvis I selv vil søge efter spil, kaldes spillene for 'ROM' i stedet for spil, og Super Nintendo kaldes blot 'SNES'. Så I kan fx søge efter 'SNES ROM' eller mere specifikt 'Super Mario SNES ROM'!
Og her er lidt ideer til andre Super Nintendo-spil, som I kan spille :-)
Få mere inspiration til spil, du kan spille her
Zelda: A Link To The Past |
Mega Man |
Secret Of Mana |
Mortal Kombat II |
Street Fighter |
Kirby's Dream Land |
Harvest Moon |
Fotos i indlægget: Nintendo
Ingen kommentarer :
Send en kommentar