Er du også lidt træt af standard fonts som "Arial", "Times New Roman", "Impact" og hvad de ellers hedder? I så fald får du her en guide til, hvordan du kan lave din egen håndskrift om til en skrifttype i Word, Photoshop og andre programmer! Og jeg guider dig også til, hvordan du bruger den i et HTML-dokument (Blogger-style).
Du skal bruge følgende:
En Printer
En scanner
En filtpen - medium tykkelse
Og så selvfølgelig en internetforbindelse
Har du ikke en printer og en scanner? - Læs om et alternativ længere nede ...
- Udskriv dette dokument
- Udfyld det, som anvist
- Scan det ind på din computer, som anvist. (Gem det som JPEG eller PNG-fil)
- Upload det udfyldte dokument på denne hjemmeside (Vælg formatet TTF)
- Giv din skrifttype et sjovt navn
- Download din nye skrifttype. Resultatet du får vist på siden, er ikke korrekt, så hent altid filen, og tjek selv resultatet.
- Åbn din nye skrifttype på computeren, du ser nu et eksempel på den. Installer den, hvis du er tilfreds med resultatet.
- Du har nu en helt personlig skrifttype, som blandt andet kan bruges i Word og Photoshop.
Hvis du ikke har en printer og en scanner, eller hvis du bare er megasej, kan du udfylde dokumentet på din computer, hvor du så tegner bogstaverne med din mus. Jeg er ikke megasej, men jeg har alligevel lige gjort det for at vise jer et eksempel på, hvordan det gøres. Don't judge me! Det er lavet på 10 minutter, OG med min 'touchpad' :-)
Du skal konvertere PDF-filen til en JPEG-fil, for at tegne i den. Det kan gøres her, og så kan du gå amok i Photoshop. Husk at brug en sort farve til at tegne med, og omkring 4-8 px på din blyant / brush. Du kan selvfølgelig også bruget et andet billedredigeringsprogram (puuh - et langt ord). Hvis du ikke har et på din computer, findes der mange online programmer; fx PIXLR
Det var det! Hvis du har spørgsmål til, hvordan man gør, kan du stille dem i kommentarfelttet nederst på siden. Og hvis du gerne vil implementere din nye skrifttype på din hjemmeside eller blog, kommer der en guide til det i morgen. Det er slet ikke så svært, som du måske tror. Se bare her:
Det var det! Hvis du har spørgsmål til, hvordan man gør, kan du stille dem i kommentarfelttet nederst på siden. Og hvis du gerne vil implementere din nye skrifttype på din hjemmeside eller blog, kommer der en guide til det i morgen. Det er slet ikke så svært, som du måske tror. Se bare her:
VI SES I MORGEN
Ingen kommentarer :
Send en kommentar