2. januar 2015

Homeland sæson 4 - tanker

Homeland, season 4, sæson fire, carrie, claire danes, netflix, showtime

Så er fjerde sæson af "Homeland" forbi for mit vedkommende. Og det er med lidt blandede følelser, jeg takker af for denne gang. Der kommer jo som bekendt en femte sæson i 2015, og jeg ved ikke rigtigt, om jeg glæder mig til det.

Sæson fire bød både på overraskelser og hæsblæsende action, men også en tam kærlighedshistorie og en alt for cray cray Carrie Mathison. Det startede godt ud, blev lidt kedeligt, godt igen, megagodt lige pludseligt, semi-godt og så vanvittigt kedeligt. Hold nu op, hvor var sidste afsnit kedeligt, og hvad skete der lige for den der cliffhanger, som er så uinteressant og ligegyldig. Jovist, Quinn er en sød fyr, men spændende, det er han sgu ikke. Var I nede med sidste afsnit? Ja, eller bare sæsonen generelt? Afsnit 10 var helt sikkert højdepunktet for mig, og det reddede også hele sæsonen fra at være lidt af en fiasko. Sikke et afsnit!

Personligt synes jeg, at fjerde sæson var langt bedre end tredje sæson, men det siger nok ikke så meget, for tredje sæson var da dødens pølse! Puuuh! Jeg kom dog igennem hele sæsonen, altså den fjerde, og det siger ikke så lidt, for det gør jeg sjælendt med serier, jeg har set mig lidt lunken på, fx "The Walking Dead", hvor jeg ikke engang kan komme igennem andet afsnit. Jeg synes dog stadig, at det er ret urealistisk, at en så forstyrret person, som Carrie jo er, kan have en så vigtig position i CIA. Til gengæld er Saul en dejlig karakter, og Dar Adal er også god. Jeg håber, vi får mere af ham i næste sæson.

Jeg har skrevet mere om "Homeland" her!

En serie, som jeg dog helt sikkert glæder mig til en ny sæson af, er "House of Cards". Serien har sæsonpremiere d. 27. februar på Netflix, og som det jo er med serier på Netflix, kan man se det hele den dag, serien har premiere. Jeg ved godt, hvordan den weekend skal tilbringes, må hellere lige få skrevet det ind i kalenderen. God weekend, ja, for det er jo faktisk weekend nu, til jer! Og igen, godt nytår - hvor lang tid siger man egentligt det til folk?    

Homeland, season 4, sæson fire, carrie, claire danes, netflix, showtime
Homeland, season 4, sæson fire, carrie, claire danes, netflix, showtime
Homeland, season 4, sæson fire, carrie, claire danes, netflix, showtime
Fotos: Showtime

  Posted in: ,

Ingen kommentarer :

Send en kommentar