Som lovet kommer her et indlæg om min Nintendo 3DS XL.
Jeg er fan af min 3DS, selvom den er langt fra perfekt. Den er bestemt heller ikke for alle. For det er en dyr sag, hvis man i virkeligheden bare gerne vil spille gamle Nintendo-spil på den. Jeg mener, jeg gav lidt over 1000 kr. for den. Uden spil og oplader. Der hører nemlig ikke en oplader med til den, hvilket jeg finder dybt mærkeligt og uacceptabelt. Jeg købte den selv, fordi jeg er kæmpe fan af Zelda, særligt 'de gamle' versioner, hvor man ser det hele oppe fra, og som kun bliver udgivet til de håndholdte spillemaskiner.
På 3DS er der en startskærm, hvor du navigerer rundt i din Nintendo. Der er forudinstalleret forskelligt ligegyldigt software, som Nintendo ellers proklamerer er ret sjovt - det er det ikke, og grafikken på startskærmen er også elendig. Kameraet er dårligere end det, de først smartphones kom med, så det er der heller ikke meget sjov ved. Der er også en browser, så du kan surfe på nettet, når du har logget på en WiFi-forbindelse. Problemet er bare, at det går sindsygt langsomt, og så er browseren også sindsygt dårlig. Jeg ved ikke hvilken hardware, der er installeret i forbindelse med WiFi-delen, men det kan ikke være den nyeste teknologi. Det gør desuden, at de spil, du køber via eShoppen, tager lang tid om blive hentet ned på din Nintendo.
3DS har en 3D feature, deraf navnet, som gør, at spil, der er kompatible med 3D, kan vises i 3D, hvis du slår det til. Jeg synes personligt, det ser mærkeligt og grynet ud, så jeg har aldrig brugt det. Det virker helt ærligt som en ret ligegyldig feature, der måske kun fungerer optimalt i et fåtal af spil - måske bilspil eller skydespil.
Med 3DS kommer en stylus. En stylus er en lille pen, med hvilken du kan trykke på skærmen. Det gør 3DS genial til point and click spil som fx. Professor Layton. Jeg har tidligere anbefalet Professor Layton - det er et must for puzzle geeks. Det er også bare federe at klikke rundt på skærmen med en stylus. Så point til Nintendo for en Stylus, der virker efter hensigten.
Jeg lige opdaget, at man kan hente Netflix på eShoppen. Jeg har dog ikke hentet det, og jeg kan heller ikke rigtigt se, hvordan det skal hænge sammen med det superlangsomme WiFi uden at blive utrolig sløret. For ikke at tale om skærmen - selvom den hedder XL, så er det altså ikke en skærm af den størrelse, jeg gad at se film eller serier på. BTW, så tror jeg ikke, det er muligt at hente fra Danmark. Du skal altså 'snyde' din router og bilde den ind, at du er i USA. Dette kan gøres med Unblock US, som du kan prøve gratis. Der er også en vejledning til, hvordan du opsætter din router.
Med alt det her, vil jeg altså sige, at Nintendo er superdårlige til at lave software. De kan derimod noget andet, og det er andet er at lave spil. Hvis du er til RPG-spil som Pokémon og Final Fantasy og platformspil som Super Mario, så er der mange muligheder med en 3DS. Hvis du gerne vil spille gamle Nintendo-spil som Kirby og Street Fighter og de ældre versioner af Mario og Zelda, så er der ingen grund til at investere eller opgradere i/til 3DS. Du skal altså kun købe en 3DS, hvis der er nogle helt specifikke spil, som kun er lavet til den -
Pakken indeholder et SD memory card, og det er også et stort plus. Det medfølgende memory card er på 4 GB. Og så kan du jo selv opgradere, hvis det bliver nødvendigt. Som nævnt følger der ikke en oplader med til den, og jeg aner ikke, om opladere til ældre modeller virker til den "nye" 3DS. Hvis jeg selv skulle købe en håndholdt konsol, ville jeg nok kigge nærmere på en Wii U i stedet for. Hvis I har spørgsmål til 3DS, så fyr løs.
Fotos i indlægget: Nintendo |
Ingen kommentarer :
Send en kommentar