Anmeldelse: En chance til // Susanne Bier

Foto: Henrik Petit // Nordisk Film

Jeg er blevet inviteret til min første blogger event. Yay! Det er da fedt, hva. Det var ikke specielt fancy, og jeg kom helt sikkert kun med på et afbud, men hvad gør det? Ikke noget for mig i hvert fald. Det var en visning af Susanne Biers nye film "En chance til", som har premierer d. 15. januar i Danmark. Den er allerede blevet udvalgt og fremvist på diverse filmfestivaller rundt omkring i verdenen. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at skrive min uforbeholdne mening om filmen, også selvom det måske gør, at jeg aldrig bliver inviteret med til en event igen. Men altså, dårlig omtale er da bedre end ingen omtale. Eller er det bare en gammel skrøne?

Jeg har ikke rigtigt noget forhold til Bier. Jeg har et ret dårligt forhold til danske film generelt, og jeg er sjældent fan af dem. Jeg har set en del af Susannes film, og ingen af dem har gjort synderligt indtryk på mig. Med undtagelse af "Brødre". Den slugte jeg råt. "Den skaldede frisør", synes jeg til gengæld, er en ret dårlig film. Men nu skal det jo handle om "En chance til", som har nogle skønne mænd i hovedrollerne. Jeg håbede lidt på, de ville være der under fremvisningen, men det var de jo selvfølgelig ikke. Susanne Bier var der derimod. En skræmmende og bestemt kvinde, synes jeg, men så virker hun også varm og kærlig - jeg tror, det er fordi, hun minder mig om min venindes mor :-)

Da jeg læste om filmens plot, blev jeg med det samme ramt af en negativ følelse. Det mindede mig afsindigt meget om Ben Afflecks film "Gone Baby Gone". Så da jeg gik ind i biografen på Nordisk Film, var det ikke med høje forventninger. Til dels på grund af plottet, men også fordi jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst så en dansk film, som jeg rent faktisk brød mig om. Jeg prøvede dog på at tage et par helt neutrale briller på og om ikke andet nyde, at jeg var kommet gratis i biografen.

"En chance til" handler om politibetjenten Andreas (Coster-Waldau), der er gift med den smukke Anne (Bonnevie). Sammen har de en lille baby, Alexander. Da Andres og makkeren Simon (Thomsen) en dag bliver kaldt ud til husspektakel i et socialt belastet lejlighedskompleks, finder de en lille baby, som bogstavligtalt lever i sit eget lort. Forældrene til den lille baby er junkieparret Tristan (Lie Kaas) og Sanne (Andersen), der knap nok kan tage vare på sig selv, så hvordan skal de dog tage sig af den lille baby, Sofus? I et øjeblik af magtesløshed og desperation vælger Andreas derfor, uden Simons viden, at kidnappe Sofus.

Coster-Waldau er en fryd for øjet - og så spiller han også godt :-) Det er en toppræstation i særklasse. Lie Kaas og Thomsen gør det også godt. Jeg er fan af Ulrich Thomsen i den lidt sarkastiske don't-give-a-fuck rolle ala Downey Jr. Og Lie Kaas er jo bare en god skuespiller. Lykke May var lidt af et sats - og hvis hun ikke havde haft nogen replikker, så havde det også været et godt sats, for hun er god til at skrige og skabe sig. Hun er dog helt ude af stand til at levere de mest simple linjer på en troværdig måde. Det overskygger heldigvis ikke filmen og Lie Kaas bærer hende fint igennem filmen.

Filmen er en fortælling om ret og uret. Det er et episk drama, der sætter spørgsmålstegn ved menneskets inderste værdier, men når det så er sagt, så bliver alle spørgsmålene også besvaret. Af den grund, er det heller ikke en film, som bliver hængende i mine tanker, og som fortsat ryster mig. Det er helt sikkert en god film, og det er en film, der rangerer højt på hitlisten over danske dramaer. Bier gør det, hun er god til. Med "En chance til" fortæller hun en smuk og rørerende, og til tider barsk og klam, historie, som et bredt spekter af Danmark vil elske. For mig fejler filmen dog ved, at der ikke er overladt meget til fantasien. På cykelturen hjem fra biografen diskuterede jeg ikke filmen med min veninde. Vi var begge to ret afklaret, da vi forlod biografen, og den følelse, som jeg fx fik efter "Gone Girl", udeblev. En 'WTF-følelse' kalder jeg den. Denne følelse er selvfølgelig ret subjektiv, og der er sikkert andre, som vil få æren af den og diskuterer filmen til uigenkendelighed.

"En chance til" er en god film, ingen tvivl om det. Jeg kunne, som sagt, godt ønske, at de spørgsmål, som filmen stiller, ikke blev besvaret, for filmen lægger op til debat om rigtigt og forkert, men Bier holder publikum i hånden gennem hele filmen, og det er ærgerligt. Og for lige at vende tilbage til "Gone Baby Gone", så minder de to film ikke om hinanden. Jeg æder mine ord i mig. Til gengæld kunne det klæde slutningen i "En chance til" at lade sig inspirere,bare en smule, af Affleck.

En chance til får 3 ud af 6 hjerter af mig



En Chance til
Premiere: 15. januar, 2015
Instruktør: Susanne Bier
Manuskript: Anders Thomas Jensen
Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Maria Bonnevie og Lykke May Andersen

Du kan læse mere om filmen, og se trailer, lige her :-)

Fotos: Rolf  Konow // Nordisk Film