Viser opslag med etiketten filmanmeldelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten filmanmeldelser. Vis alle opslag

15. januar 2015

En chance til // En lille reminder

en chance til, susanne bier, lie-kaas, Coster-waldau, lykke mai, premiere

Jeg vil blot minde jer om, at "En chance til" har premiere i dag, og hvis I har lyst, kan I læse min anmeldelse af filmen lige her! Jeg tror, det bliver en biografsucces, selvom jeg ikke er ovenud imponeret, men mere om det i anmeldelsen. Hvis I er til danske film og Susanne Bier, er dette bestemt en must-see film - det lover jeg. 

Rigtig god dag til jer!

Foto: Rolf  Konow // Nordisk Film
LÆS DET HELE
//GIMME MORE

1. januar 2015

Hobbitten + billeder fra min nytårsaften!

Lee Pace, The hobbit, hobbitten, femhæreslaget, anmeldelser, film

Først og fremmest rigtigt godt nytår! Jeg håber, I havde en fantastik aften i går med lige det, I måtte ønske jer. Det havde jeg i hver fald (hvis I har lyst, kan I se lidt billeder fra min aften nederst i indlægget. Kvaliteten er ret dårlig, da de blot er taget med min iPhone). Og så lad mig starte år 2015 med at sige undskyld, fordi jeg har blogget så sporadisk i december måned, den har bare været travl. Jeg lovede at blive bedre i det nye år, og det starter jo også ret godt med et indlæg på årets første dag.

Dagen i dag bliver for de flestes vedkommende tilbragt i sofaen med junk og film og serier. Jeg selv har set filmen "The Drop" med Tom Hardy, som var ret mærkeligt - Faktisk både filmen og Hardy. Jeg ved ikke, om jeg lige frem vil anbefale den. Den var ikke dårlig, men heller ikke rigtig god - bare sær. Der er dog en virkelig nuttet hund med i filmen. Årh - mit hjerte smelter lidt.

Nå, men jeg lovede jer at skrive lidt om "Hobbitten: Femhæreslaget", som jeg så for nogle uger siden. Det skal lige siges, at jeg er den type, der rigtigt godt kan lide "Ringenes Herre" - alle sammen, selvom 3'eren tager en evighed om at slutte. Jeg så dem i øvrigt i extended versions forleden. Det gør jeg aldrig igen. Tilbage til "Hobbitten". De to foregående film kunne jeg rigtig godt lide, og 1'eren er klart min favorit. Jeg elsker starten på 1'eren, hvor alle dværgene synge, selvom andre vist synes, den tager en evighed om at komme i gang. 2'eren kan jeg også godt lide og det samme med 3'eren. Filmene om Bilbo når ikke op på højde med filmene om Frodo, slet ikke! Alligevel synes jeg, at de er underholdende og flotte. Historien er god, og der er action for alle pengene.

Femhæreslaget er bestemt en Hollywood-film, ingen tvivl om det, jeg er bare draget af universet med dværge, elver, troldmænd og hobbitter. Jeg synes det er så fascinerende. Og så synes jeg, at castet til filmen er lige i øjet. Specielt elveren Tranduil, som spilles af Lee Pace. Han gør det godt - selv Orlando Bloom er til at holde ud i filmene, og meget mere elskværdig end i "Ringenes Herre". Der er selvfølgelig den der nederen kærlighedshistorier med dværgen og elveren, som bare er akavet og ikke særlig rørende, hvis I spørger mig. "Femhæreslaget" er en Hollywood eventyr-slash-action-film med gode skuespillerpræstationer og flotte effekter. Der er den obligatoriske kærlighedshistorie og de obligatoriske oneliners, men sådan er det jo med sådanne film. Forvent ikke et mesterværk af en film men en god actionfilm i eventyrsgenren, så vil I ikke blive skuffet.

Og apropos Lee Pace så har han også hovedrollen i en lidt ældre film, som jeg er helt tosset med, og som mange af en eller anden grund ikke kender. Det er filmen "The Fall", jeg snakker om, og den skal jeg nok skrive meget mere om en anden dag, for det fortjener den nemlig. Jeg var forresten også inde at se "Nightcrawler" med Jake Gyllenhaal forleden dag. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg skriver mere om den, for den var sgu en anelse skuffende - dog var den superflot filmet.

Nå, jeg vil pleje mine tømmermænd lidt endnu, før jeg går i seng. Tror, det bliver i selskab med Harvey og Mike - jeg har nemlig ikke set tredje sæson af "Suits" endnu. Kan I have en god første januar!

nytår, outfit, nye, ootd
Sådan havde jeg valgt at se ud på årets sidste dag

nye, food, dinner, crab, krabbeklo, nytårs, menu
Vi fik en krabbeklo til forret

nye, 00:00, midnat, raketter
... Og der blev set på raketter 

nye, nytårsaften, nytår, udsigt, amager, raketter
... fra en meganice tagterasse! Vi havde en vild udsigt.

nye, nytårsaften, nytår, udsigt, amager, raketter
Rigtigt nytår, og tak fordi I læse med på min blog

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

22. november 2014

Anmeldelse: En chance til // Susanne Bier

en chance til, susanne bier, anmeldelse, blog, blogger, nikolaj coster-waldau, ulrich thomasen, nikolaj lie kaas
Foto: Henrik Petit // Nordisk Film

Jeg er blevet inviteret til min første blogger event. Yay! Det er da fedt, hva. Det var ikke specielt fancy, og jeg kom helt sikkert kun med på et afbud, men hvad gør det? Ikke noget for mig i hvert fald. Det var en visning af Susanne Biers nye film "En chance til", som har premierer d. 15. januar i Danmark. Den er allerede blevet udvalgt og fremvist på diverse filmfestivaller rundt omkring i verdenen. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at skrive min uforbeholdne mening om filmen, også selvom det måske gør, at jeg aldrig bliver inviteret med til en event igen. Men altså, dårlig omtale er da bedre end ingen omtale. Eller er det bare en gammel skrøne?

Jeg har ikke rigtigt noget forhold til Bier. Jeg har et ret dårligt forhold til danske film generelt, og jeg er sjældent fan af dem. Jeg har set en del af Susannes film, og ingen af dem har gjort synderligt indtryk på mig. Med undtagelse af "Brødre". Den slugte jeg råt. "Den skaldede frisør", synes jeg til gengæld, er en ret dårlig film. Men nu skal det jo handle om "En chance til", som har nogle skønne mænd i hovedrollerne. Jeg håbede lidt på, de ville være der under fremvisningen, men det var de jo selvfølgelig ikke. Susanne Bier var der derimod. En skræmmende og bestemt kvinde, synes jeg, men så virker hun også varm og kærlig - jeg tror, det er fordi, hun minder mig om min venindes mor :-)

Da jeg læste om filmens plot, blev jeg med det samme ramt af en negativ følelse. Det mindede mig afsindigt meget om Ben Afflecks film "Gone Baby Gone". Så da jeg gik ind i biografen på Nordisk Film, var det ikke med høje forventninger. Til dels på grund af plottet, men også fordi jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst så en dansk film, som jeg rent faktisk brød mig om. Jeg prøvede dog på at tage et par helt neutrale briller på og om ikke andet nyde, at jeg var kommet gratis i biografen.

"En chance til" handler om politibetjenten Andreas (Coster-Waldau), der er gift med den smukke Anne (Bonnevie). Sammen har de en lille baby, Alexander. Da Andres og makkeren Simon (Thomsen) en dag bliver kaldt ud til husspektakel i et socialt belastet lejlighedskompleks, finder de en lille baby, som bogstavligtalt lever i sit eget lort. Forældrene til den lille baby er junkieparret Tristan (Lie Kaas) og Sanne (Andersen), der knap nok kan tage vare på sig selv, så hvordan skal de dog tage sig af den lille baby, Sofus? I et øjeblik af magtesløshed og desperation vælger Andreas derfor, uden Simons viden, at kidnappe Sofus.

Coster-Waldau er en fryd for øjet - og så spiller han også godt :-) Det er en toppræstation i særklasse. Lie Kaas og Thomsen gør det også godt. Jeg er fan af Ulrich Thomsen i den lidt sarkastiske don't-give-a-fuck rolle ala Downey Jr. Og Lie Kaas er jo bare en god skuespiller. Lykke May var lidt af et sats - og hvis hun ikke havde haft nogen replikker, så havde det også været et godt sats, for hun er god til at skrige og skabe sig. Hun er dog helt ude af stand til at levere de mest simple linjer på en troværdig måde. Det overskygger heldigvis ikke filmen og Lie Kaas bærer hende fint igennem filmen.

Filmen er en fortælling om ret og uret. Det er et episk drama, der sætter spørgsmålstegn ved menneskets inderste værdier, men når det så er sagt, så bliver alle spørgsmålene også besvaret. Af den grund, er det heller ikke en film, som bliver hængende i mine tanker, og som fortsat ryster mig. Det er helt sikkert en god film, og det er en film, der rangerer højt på hitlisten over danske dramaer. Bier gør det, hun er god til. Med "En chance til" fortæller hun en smuk og rørerende, og til tider barsk og klam, historie, som et bredt spekter af Danmark vil elske. For mig fejler filmen dog ved, at der ikke er overladt meget til fantasien. På cykelturen hjem fra biografen diskuterede jeg ikke filmen med min veninde. Vi var begge to ret afklaret, da vi forlod biografen, og den følelse, som jeg fx fik efter "Gone Girl", udeblev. En 'WTF-følelse' kalder jeg den. Denne følelse er selvfølgelig ret subjektiv, og der er sikkert andre, som vil få æren af den og diskuterer filmen til uigenkendelighed.

"En chance til" er en god film, ingen tvivl om det. Jeg kunne, som sagt, godt ønske, at de spørgsmål, som filmen stiller, ikke blev besvaret, for filmen lægger op til debat om rigtigt og forkert, men Bier holder publikum i hånden gennem hele filmen, og det er ærgerligt. Og for lige at vende tilbage til "Gone Baby Gone", så minder de to film ikke om hinanden. Jeg æder mine ord i mig. Til gengæld kunne det klæde slutningen i "En chance til" at lade sig inspirere,bare en smule, af Affleck.

En chance til får 3 ud af 6 hjerter af mig



En Chance til
Premiere: 15. januar, 2015
Instruktør: Susanne Bier
Manuskript: Anders Thomas Jensen
Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Maria Bonnevie og Lykke May Andersen

Du kan læse mere om filmen, og se trailer, lige her :-)

en chance til, susanne bier, anmeldelse, blog, blogger, nikolaj coster-waldau, ulrich thomasen, nikolaj lie kaas
en chance til, susanne bier, anmeldelse, blog, blogger, nikolaj coster-waldau, ulrich thomasen, nikolaj lie kaas
en chance til, susanne bier, anmeldelse, blog, blogger, nikolaj coster-waldau, ulrich thomasen, nikolaj lie kaas
Fotos: Rolf  Konow // Nordisk Film

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

17. november 2014

Anmeldelse: Interstellar // A waste of time in space!

Interstellar anmeldelse, review, dårlig, fejl, mangler, mistakes, errors

Nedenstående er en alternativ anmeldelse af 'Interstellar', og den indeholder spandevis af spoilers!

Når du ser 'Interstellar', går tiden langsommere end ude i den virkelige verden. Det vil sige, at når du har set filmen til ende, er der gået syv timer, selvom der faktisk kun er gået tre timer ude i den virkelige verden. Det betyder også, at du, uden at vide det, er blevet fire timer ældre end dine børn, venner og resten af verdenen, som ikke har set filmen.

Filmen, der deler vandene, skiller fårene fra bukkene, om man vil. Der var engang, hvor Filmland var garant for lige-i-øjet-anmeldelser, men sådan er det bestemt ikke længere, hvis du spørger mig. Jeg forstår vitterlig ikke, hvordan dygtige filmkritikere kan mene, at 'Interstellar' er en god film og give den en bedre kritik end 'Gone Girl, som jo er eminent, og som virker på alle planer, hvorimod Interstellar slet ikke virker. Jeg er heller ikke fan af Skotte på Politiken, men I disse tider virker det nærmest som om, han er de få, der kan huske, hvordan en god film er skruet sammen. Siden hvornår er vi begyndt at uddele stjerner på baggrund af udseendet alene? Hos weekendavisen og Information stikker det helt af. Og Information ligger faktisk inde med den mest stupide anmeldelse af dem alle. Fint nok, du synes filmen er god, men ikke fint, du er journalist for en af mine ynglings aviser, og så ikke kan finde ud af at skrive en anmeldelse bedre end en 10. Klasse i erhvervspraktik på lokaltidende. Det er helt til grin.

"Nok slår handlingen mange krøller på sig selv, men den følger en rød tråd og har sin egen stringente, indre logik. Der er øjeblikke, hovedsageligt efter halvvejsmærket i den tre timer lange film, hvor det hele bliver en anelse for højstemt og ligefrem lidt fjollet, mens man prøver at huske sin relativitetsteori og kvantefysik og forgæves forsøger at følge med i de mange videnskabelige gloser, Cooper og hans mandskab slynger om sig med (det forlyder i øvrigt, at videnskaben i filmen holder)."

Hvem siger, at videnskaben i filmen holder? Hvor er den indre logik? I kan læse anmeldelsen her!

Nå, det var lige et lille sidespring og et surt opstød - tilbage til filmen. Nolan har valgt at lave en Science Fiction film, og jeg kan rigtigt godt lide genren, men det er også en svær genre at balancere indefor. Og når han vil have indviklet astrofysik om ormhuller med i sin film, så er det vigtigt med et overbevisende manuskript. For hvordan skal vi tro på alle de teorier om ormehuller og rummet generelt, som vi får kastet i hovedet, og som vi ikke har en reel chance for at vide, om virkelig passer og holder vand, når manuskript er så rodet og usammenhængende.

Der er rigtig mange ting galt med 'Interstellar', og der kunne skrives en helt bog om dens fejl og mangler. Jeg ved ikke meget om astrofysik og deslige, men jeg har en hjerne. En logisk én af slagsen, og hvis I også har det, vil I nok være enige med mig I, at Interstellar er en film uden dybde og troværdighed, omend den er meget flot at se på. Men udseendet er, som vi jo har lært, langt fra alt!

Jeg har her samlet nogle af de ting, der er galt med manuskriptet i filmen, og der er som sagt rigtigt mange spoilers.

  • Dronen flyver ved hjælp af solceller, og landbrugsmaskinerne bruger solceller, alligevel skal alle være landmænd, why? Det giver jo ingen meningen. Og skal vi virkelig tro på, at hvis jorden er ved at gå under, så bliver flertallet af os landmænd?
  • Månelandingen; en skrøne, bliver vi fortalt. Og Cooper bliver bare så sur, når han hører nogen sige det. Uhhh, det gør ham rasende. Men hvorfor? Hvorfor nævne det, hvis du ikke vil fortælle os mere om det Nolan? Det giver ikke Cooper karakter og dybde, at han mener noget andet end alle andre, når vi ikke får lov til at høre hans modargumenter.
  • De skal alle have masker på, når der kommer en sandstorm - selv inde i bilen, men da de kommer hjem til deres faldefærdige hus, kan de trygt tage maskerne af. Også selvom vi i starten så, hvordan de fx var nødt til at vende tallerkenerne om, før de spiste for at undgå sandet, som kunne trænge ind alle steder.
  • Brand (Caine) løser avancerede ligninger på en sort tavle. Come on! Selv i dag bruger alle former for nørder sgu da computere til den slags!
  • I morgen rejser vi ud på en rumrejse, og hvis du ikke var kommet, Coop, så var der rent faktisk ikke nogen, der rigtigt var i stand til at flyve flyet på denne megavigtige mission. Og alle ved jo godt, at astronauter ikke skal være i specielt god form, hverken mentalt eller fysisk, det er ret nemt at være spontan som astronaut.
  • Og Murph er udvalgt til at redde menneskeheden, fordi? Fordi hvad? Så lær os dog for pokker karakterne at kende. Og så tager Brand "Fantastiske Murph" under sine vinger, fordi de har tilbragt et kvarter sammen, og fordi han har set noget i hende, som resten af publikum ikke har fået lov til at se. Troværdigt! "She's a smart girl", hører vi ofte. Okay, meget muligt, men hvordan fandt du af ud det?
  • Murph er godt og grundig sur på sin far, men alligevel arbejder hun for NASA, som sendte faderen afsted på en rumrejse. Og hun kender jo både til plan A og B som voksen. Hvorfor er hun stadig så skidesur på sin far, når hun ved, han tog afsted for at redde hende og resten af jordens befolkning? Og hvis hun absolut vil være så sur, hvorfor arbejder hun så for de mennesker, som sendte faderen afsted ud i rummet?
  • Cooper er astronaut, og han ved ikke, hvad et ormehul er, så derfor er besætningen lige nødt til at forklare det for ham - lige før de er ved at flyve ind i sådan et ormehul ...
  • Hvorfor har de ikke sendt fartøjer afsted uden mennesker først? Det giver ingen meningen - lige indtil Matt Damon har en monolog om menneskehedens overlevelsesinstinkt. For når mennesker er tæt på døden, ser de billeder af dem, de elsker, og så gør de lige lidt ekstra for at overleve. Efter denne monolog giver det stadig ingen mening.  
  • Efter diskussionen om hvilken planet, de skal besøge først, tegner Cooper en cirkel plus en pil på en hvid tavle. De har lige haft en "hed" diskussion om astrofysikken og den muligheder, og så er det DÉT, der gør udslaget for hvilken planet, de skal besøge. Brand svarer noget i stil med: "Yeah, that'll work". Really, guys? 
  • Deres fancy pancy rumskib kan komme uberørt igennem et ormehul, men lur mig, om det kan aflæse tilstande på landingsoverflader eller sågar forudsige, at der er en kæmpemæssig bølger på vej i deres retning. Det kan heller ikke engang styre uden om flyvende isskyer. 
  • Hvorfor morser Cooper ikke noget andet til sin datter, når han ved, det ikke virker at morse "STAY" - mors dog noget andet, din idiot. Måske "It's your dad". 
  • Alle punch lines, og alle interessant replikker, bliver leveret af filmens to robotter. 
  • Brand synes ikke, de kan bede en robot om at ofre sig for menneskeheden. Hun er astrofysiker, og hun har lige bedt 12 mennesker, inklusiv sin kæreste, om at tage ud i rummet velvidene at mange blev sendt i døden.
  • Der er ikke blevet opfundet nye ting og rumskibe, fordi vi ingen penge har. Men alligevel har vi opfundet cryo-søvn. Nice! 
  • Efter den megafede slåskamp mellem Mann (Damon) og Cooper, tager Brand lige så lang tid om at flyve ned for at redde Cooper, som Mann tager om at gå tilbage til lejren. Hmmm!
  • Og historien mellem Brand og Cooper? Skal det forestille at være en kærlighedshistorie? Han stjæler et rumfaretøj for at flyve ud til Brand, som helt alene er ved at starte en ny planet op. Hvorfor er der ikke andre, der er taget ud til hende, når det nu er så nemt, og når nu hun måske har løsningen. Det er da værd at tjekke ud. 
  • Murph bliver fløjet ind med hele familien for at sige hej til sin far. Det virkede åbenbart nemmere end, at han kom til hende. Og så er alle er totalt ligeglad med at se deres farfar, der faktisk er skyld i, at de lever. Et enkelt håndtryk havde måske været på sin plads.
  • Sønnen er lige pludselig blevet ond og en forhindring for, at Murph kan redde jorden, men hvorfor vil han lige pludselig ikke redde sin familie, når han godt ved, de går og døjer med en slem omgang hoste? Hvorfor ikke? Han sendte jo videoer til sin far, og han var sød og venlig gennem hele filmen. Det giver ingen mening!  
  • Og så bliver Murph sur og sætter ild til marken for at redde nogle totalt fremmede og ligegyldige mennesker, som vi har set i to minutter - ca. lige så lang tid som Murph har kendt dem. Deres skæbne er totalt ligegyldig for filmen. Nolan burde kunne finde på en bedre årsag til at få Murph til at vende tilbage til huset  - for crying out loud! 
  • Og uret. Jeg sender lige en totalt kompleks kode, som ingen tidligere kunne regne ud, som en morsekode - i et ur! Og fordi sekundviseren hopper lidt, er jeg fuldstændig overbevist om, at du kan gennemskue det hele. At jeg er din far, at jeg ikke er død, men faktisk lige har reddet hele menneskeheden! Bare fordi jeg engang har givet dig dette åndsvage ur i en gave. Vi ved jo alle sammen, hvor klog Murph er. Det har vi fået fortalt flere gange. WTF?
  • Dialogen gennem hele filmen er det værste af det hele. Hvem snakker sådan. I teorier. Uden dybde! Der er absolut ingen dynamik mellem holdet. Og vi er totalt ligeglade med, når en fra besætningen dør, for hvem er de? Og så havde det klædt filmen med en anden afslutning, som efterlod en lille smule til fantasien. Det er den dårligste afslutning på en film siden 'Ringenes Herre 3'.  

Det er sådanne fejl, nogle af dem i hvert fald, der kan gå an, når man opererer indenfor actiongenren. Men sgu ikke sci-fi-genren, hvor det virkeligt er nødvendigt, at menneskeheden er skildret realistisk, og at der er en rød tråd gennem plottet for, at det hele ikke bliver nedbrydeligt og tyndt ... Det er for nemt at pille hele filmen fra hinanden. Selv for en uvidende type som mig.



Hvis I gerne vil i biografen, så ta' for guds skyld ind og se 'Gone Girl' i stedet. I kan læse min anmeldelse her.

Interstellar anmeldelse, review, dårlig, fejl, mangler, mistakes, errors
Interstellar anmeldelse, review, dårlig, fejl, mangler, mistakes, errors
Interstellar anmeldelse, review, dårlig, fejl, mangler, mistakes, errors
Alle fotos i indlægget: Warner Bros.

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

31. oktober 2014

Anmeldelse: Gone Girl // Fincher 'fuckr' med din hjerne!

gone girl, kvinden der forsvandt, anmeldelse, review, stills, trailer, david fincher

[ English recap at the buttom of this post ]

Det er tre år siden, David Fincher sidst langede en film over disken. Dengang var det den amerikanske adaptation af "Mænd, der hader kvinder"  ("The Girl With the Dragon Tattoo"), som jeg i øvrigt ikke var specielt begejstre for. Nu er han tilbage med filmen "Gone Girl", der er baseret på den internationale bestseller af samme navn. Han har vist en ting for at filmatisere bøger. Jeg ved ikke, om han er blevet håndplukket til at filmatisere denne bog, eller om han selv har fået ideen til det. Under normale omstændigheder plejer anerkendt instruktør + international anerkendt bog at være en sprængfarlig cocktail bare ikke, når efternavnet er Fincher!

Filmen drejer sig om Nick og Amy, der hovedkuls forelsker sig i hinanden. Man kan vel næsten kalde det for kærlighed ved første blik. Alt glider på skinner lige indtil den dag, de bliver gift. Herefter går det stødt og roligt ned ad bakke. Økonomien sejler og Nicks mor bliver syg, så syg, at parret ser sig nødsaget til at flytte fra New York og hjem til Nicks barndomsby i Missouri. Og så en dag sker det; Amy forsvinder. Pist væk, all gone! Til at begynde med sympatiserer alle omkring Nick med ham. Men efter kort tid tager stemningen et u-turn, og folkene i lokalsamfundet skifter holdning til Nick. For har han rent mel i posen? Fortæller han sandheden, hele sandheden og kun sandheden om sin kones mystiske forsvinden?

gone girl, kvinden der forsvandt, anmeldelse, review, stills, trailer, david finchergone girl, kvinden der forsvandt, anmeldelse, review, stills, trailer, david fincher

Jeg har altid ment, at det er 1000 gange svære at lave en god film på baggrund af en bog, som jo er skrevet med et helt andet formål, end det er med et manuskript, der er skrevet for netop at blive filmatiseret. Gillian Anderson, der er forfatter til bogen, har selv skrevet screenplay (manus) til filmen - og jeg skal ikke kunne sige, om det er en god ting, for jeg har ikke læst bogen, men filmen giver mig virkelig lyst til det. Det er sjældent, det går den vej for mit vedkommende. Nå, hatten af for Fincher, og Anderson - for hold nu kæft, hvor er det bare en pisse fucking fed film. Alverdens bandeord kan ikke beskrive, hvor meget jeg holder af "Gone Girl". Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en så gennemført film. Alt spiller. ALT! Den er 'castet' perfekt, soundtracket er godt, den er filmet fantastisk, og den er klippet til fuldkommenhed. Ja, jeg er fan.

Mit forhold til Ben Affleck er meget neutralt - ok skuespiller, ok instruktør. Jeg har ikke noget dårligt at sige om ham, men jeg har til gengæld fået umådeligt meget godt at sige. Hans præstation er oscarværdi. Han spiller virkelig rollen som den skumle type, Nick Dunn, særdeles godt. Det samme kan siges om Rosamund Pike, og jeg kunne sagtens forestille mig, at hun rent faktisk bliver indstillet til en oscar efter denne film. Hun, og resten af filmens karakterer, kryber helt ind under huden på publikum. Filmen er overbevisende i sin levering, alt er troværdigt og selvom plottet i virkeligheden ikke er så realistisk, så fungerer det bare på alle planer.

"Gone Girl" har på mange måder samme effekt på mig som "Black Swan". Filmens karakterer har en dybde, der sjældent lader sig vise på det store lærred. Selv karakteren Desi (Spillet af Neil Patrick Harris) formår at gøre et enormt indtryk på publikum, selv om han kun er med i nogle få scener af filmen. Filmen bevæger sig på flere niveauer, præcis som en velskrevet bog, og det er så fint. Jeg er sikker på, min kæreste fik noget andet ud af filmen, end jeg gjorde, netop fordi den spiller så meget på det psykologiske. Jeg synes på en måde, det er lidt skræmmende, at Fincher kan 'fucke' sådan med min hjerne og fortælle mig, hvad jeg skal føle uden rigtigt at tænke over det.

Det er et stykke tid siden, Fincher lavede en film, der var "Seven" og "Fight Club" værdi, men det er "Gone Girl" i særdelelshed. Brad Pitt var faktisk også inde over rollen som Nick, og jeg er svært glad for, de valgte at gå med Ben i stedet. For Ben har tydeligvis gjort sit hjemmearbejde. Og det har resten af skuespillerne og folkene bag filmen i den grad også. For det første, er det ikke nemt at komme på rollelisten til en Fincher-film, og for det andet er dét at arbejde med Fincher flueknepperi på højt plan. Han er en kæmpe perfektionist og 'amen' for det!

Gone Girl får 6 ud af 6 hjerter fra mig. Go, see, now, hvis du da ikke allerede har set den. //





[ It's been three year since David Finchers last movie ("The Girl With the Dragon Tattoo"), which is also based upon a book. I think he has a thing for turning books into movies, although I'm not sure if he was handpicked to direct this movie or if it was an idea of his own. Anyhow, the movie concentrates around the happy New Yorker couple Nick and Amy. They are madly in love and their life is as good as at it gets, until Nick looses his job and his mother gets deadly ill. Nick and Amy therefore decide to move back home and live a quieter and simpler life in Missouri. But then it happens. Amy's disappearance. She's all gone and nowhere to be found. People in town starts asking questions and so do they police? Did Nick kill his wife? Why doesn't he know anything about her? But are they asking the right questions? Well, that's for you to find out.

I abso-fucking-lutely love this movie. It's perfect. Everything is playing out perfectly The casting is perfect, the editing is perfect, the screenplay is perfect and especially the performances by Affleck and Pike are magnificent. I didn't know they had it in them. It's been a while since Fincher made a movie worthy of "Seven" and "Fight Club" but "Gone Girl" is definitely at the high-end scale of his movies. Go see it! you won't regret it. And as you may have noticed, I gave this movie 6 out of 6 hearts. ]  

gone girl, kvinden der forsvandt, anmeldelse, review, stills, trailer, david fincher
gone girl, kvinden der forsvandt, anmeldelse, review, stills, trailer, david fincher

Alle fotos i indlægget: 20th Century Fox
LÆS DET HELE
//GIMME MORE

16. september 2014

Anmeldelse: Edge of Tomorrow

anmeldelse, edge of tomorrow, review, tom cruise, emily blunt, things that made me, ttmm, thingsthatmademe
Foto: Warner Bros.

The Da Vinci Code meets Halo

Jeg har netop set den nyeste Tom Cruise-film "Edge of Tomorrow". Han laver film, som fik han penge for det for tiden. Der er blandt andet "Top Gun 2", "Mission Impossible 5" og "Jack Reacher 2" at glæde sig til i den nærmeste fremtid. Jeg plejer for det meste at tjekke IMDb's rating, før jeg kaster mig ud i film, jeg ikke ved så meget om. Men når det så er sagt, så får nye fim altid pyskohøje ratings. EOT havde 8.1, da jeg tjekkede den ud. Men generelt giver det én en god idé, om filmen er nogenlunde sat sammen, synes jeg. Der er selvfølgelig undtagelser, og jeg er lagt fra enig med brugerne om de 250 all time fedeste film ("En verden udenfor" - slap af!).


edge of tomorrow, tom cruise, emily blunt, anmeldelse, things that made me edge of tomorrow, tom cruise, emily blunt, anmeldelse, things that made me

Anywho - EOT er en action sci-fi film om en amerikansk officer, som pludselig finder sig selv midt i en krig mod aliens. Krigen udspiller sig på planeten Jorden efter, at en asteroide (meteor?) har ramt jorden. Denne asteroide (?) indeholder aliens, som har i sinde at udslette menneskeheden. Cruise'en har aldrig været i krig før (yeah right!), selvom han er officer, og han får ingen træning af nogen slags, før han skal forsvare jorden. Det er selvfølgelig ikke med sin gode vilje, at han drager i krig, skal det siges. Før han (man) får set sig om, er jordens skæbne i hænderne på officer Cage og den smukke supersoldat Rita (Emily Blunt). Mon det lykkedes dem at redde jorden?

Filmen er lidt lige som "Groundhog Day" - I ved, Bill Murray vågner op den samme dag igen og igen. Og så er der den dér pige, og så griner vi lidt. Ja, den er faktisk sjov! Og så er der selvfølgelig losset en masse special effects og action ind i version 2.0. Men på et eller andet tidspunkt får man følelsen af, hvordan det vil være at vågne op til Toms fjæs hver dag - boooooring! Så foretrækker jeg alligevel, til en hver tid, Bill Murray! Nå, men kort og godt så er filmen flot lavet (det er dog ikke en film, der skal ses i biografen), der er action for alle pengene, den er sjov og den er faktisk ikke fyldt med så mange platte 'one liners', som man kunne forvente.

edge of tomorrow, tom cruise, emily blunt, anmeldelse, things that made me edge of tomorrow, tom cruise, emily blunt, anmeldelse, things that made me

Hvis du har set "Oblivion" og "Jack Reacher" og tænkt, at du er færdig med actionfilm tilsat Tom Cruise, så giv lige EOT en chance. Jeg er sikker på, han vil vokse på dig igen. Filmen er, hvad man kan forvente af sådan en af slagsen. Det er faktisk den bedste actionfilm, jeg har set, i lang tid. Der er ingen dybere mening med filmen, men hvem havde regnet med det, og hvis du bare har brug for at slappe af og slå hjernen fra i 1 time og 53 minutter, så er det her en god måde at gøre det på!

Edge of Tomorrow får 4 ud af 6 hjerter
Og på IMDb-skalen giver jeg den 7.7




Edge of Tomorrow
Director: Doug Liman
Starring: Tom Cruise, Emily Blunt, Bill Paxton, Brendan Gleeson
Runtime: 113 min.
IMDb her
Trailer her

edge of tomorrow, tom cruise, emily blunt, anmeldelse, review, things that made me, ttmm, thingsthatmademe
Foto: Warner Bros.
edge of tomorrow, tom cruise, emily blunt, anmeldelse, review, things that made me, ttmm, thingsthatmademe
Foto: Warner Bros.



LÆS DET HELE
//GIMME MORE