Viser opslag med etiketten filmanbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten filmanbefalinger. Vis alle opslag

2. februar 2016

3x Hitchcock // Must-see film!

Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review

I kender måske typen, der bare elsker gamle kultfilm, som ingen fatter, hvad handler om, eller som er filmet helt skørt. Påtaget typer! Mange af dem i hvert fald. De tre film, jeg vil præsenterer jer for, falder ikke ind under kategorien mærkelige kultfilm, selvom de er tudsegamle og mega hypet. De er alle spændende, fascinerende, flotte, medrivende og så er de instrueret af the one and only - Alfred Hitchcock. En af de mest kompetente instruktører, der har haft sin gang på denne jord.

Hitchcock var en særling. Og det er langt fra alle hans film, der er slået igennem, men de film, der slog igennem, er ganske enkelt milepæle i filmhistorien. Hitchcock var datidens trendsætter. Han gjorde brug af de nyeste filmteknikker, og han udfordrede samtiden på sin egen måde, selvom hans film ikke er overvejende politiske eller samfundskritiske. Han var ikke særlig køn at se på, og han døjede faktisk med en masse ekstra vægt, som fx gjorde, at han måtte nøjes med skrivebordsjob under krigen. Hans livshistorie har været rammen om motivet til mange af hans film, og der er også en lang række temaer, der går igen i filmene. Fx. bliver den mandlige hovedperson ofte beskyldt for en forbrydelse, han ikke har gjort, og han er ofte lidt af en pigeglad ungkarl, som har svært ved at leve inden for ægteskabets rammer. Derfor er han sjældent gift. Nogle gange har han været gift, og andre gange er han i et forhold, men kan ikke få sig selv til at tage det sidste skridt mod ægteskabet.

Kvinden derimod bliver skildret helt anderledes. Det hænger selvfølgelig sammen med samtidens kvindesyn, men bestemt også Hithcocks eget syn på kvinder og kærlighed generelt. Som ofte er den kvindelige hovedrolle gudesmuk og lyshåret, se bare på Grace Kelly, og så er hun totalt underdanig i forhold til manden. Kvinden skal reddes, og ikke nok med det, så forelsker hun sig altid hovedkuls i den mandlige hovedrolle, som altid har flere kvindelige bedårer. Han behøver nærmest kun at smile til hende, før hun er klar til at hoppe i kanen med ham. Men vejen til den store kærlighed er aldrig nem. Hovedpersonerne bliver altid udsat for diverse prøvelser inden, de kan giver sig hen til hinanden.

Nå, indlægget skulle egentligt ikke handle om Hitchcock generelt, så lad mig komme til pointen med det hele - mine tre Hitchcock yndlingsfilm. Manden, som er bedst kendt for Psycho, men som har så meget andet, og bedre, at byde på.

Rear Window - Skjulte øjne (1954)

Jeff (James Stewart) er fotograf for en avis i New York. Han er modig, og han går langt for at fange det perfekte billede til avisen. Dette resulterer i, at han ender med et brækket ben og derfor er spærret inde i sin lejlighed i flere uger. Han er vant til en hektisk hverdag, og altså keder han sig noget så grusomt hjemme i lejligheden. Dagene går med besøg fra en sygeplejerske, og måske kigger den yderst sensuelle kæreste, Lisa, også forbi (Grace Kelly). Ellers sidder han bare i sin kørestol og stirrer ud af vinduet og ind på de andre beboere i de lejligheder, han deler baggård med. Det drejer sig blandt andet om en smuk danser, som jævnligt har besøg af mænd, en utrolig ensom kvinde, der aldrig har besøg af mænd, et nygift par, der sover ude på altanen, en klaverspiller, der ofte holder fester og så er der en mand, hvis kone er meget syg og sengeliggende, og det er denne lejlighed, der fanger Jeffs øje mest. Han er sikker på at manden ikke har rent mel i posen. En dag ligger konen ikke længere i sin seng, og så går konspirationsteorierne ellers i gang i Jeffs hoved. Har manden slået sin kone ihjel, eller prøver Jeff blot at skabe sin egen form for drama i en kedelige og monoton hverdag?

'Rear Window' er mere end blot en historie om et muligt mord. Det er samtidig en rigtig fin kærlighedshistorie. Ikke kun Jeff og Lisas, men alle beboernes historie, som nærmest bliver fremført som et skuespil med publikum og Jeff på forreste række. Det er underholdende at gætte med på, sammen med Jeff, hvorfor Miss Lonelyhearts er så ensom, og hvordan livet for den mandeglade danserinde kommer til at udarte sig.

Hele handlingen udspiller sig i Jeffs lejlighed. Vi kan se præcis det samme som Jeff, hverken mere eller mindre. Og det fremragende, hvordan Hitchcock formår at holde spændingen, og filmens intensitet på baggrund af dette. Kameraføringen er perfekt, dialogerne er interessante og billederne er knivskarpe - fra et 50'er perspektiv, altså. Hvis man har kendskab til Hitchcock, kan man nok godt regne ud, hvordan historien forløber, og hvordan den ender, men det er stadig en forrygende god film, og, efter min mening, Hitchcocks mest vellykkede film. Jeg er vild med den.

Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review
Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review


Vertigo - En kvinde skygges (1958)

John (James Stewart, igen) vælger at gå på pension, da han, efter en kollega falder ned fra et tag, finder ud af, at han lider af højdeskræk. En gammel ven hører om Johns nuværende arbejdssituation og vil derfor gerne hyre ham til at skygge sin kone (Kim Novak). Ikke fordi han er bange for, at hun laver ballade på sidelinjen, men fordi han simpelthen er bange for, at hun begår selvmord. Han er nemlig overbevist om, at hun hjemsøges af et spøgelse - en slægtning til konen, som selv begik selvmord som ung. Efter lidt snak frem og tilbage påtager John sig opgaven, men konen er selvfølgelig billedskøn (og blond), så det ender selvsagt med, at John bliver smaskhamrende forelsket i hende. Det er dog ikke en almindelig forelskelse, men en mere mørk en af slagsen. Han ender derfor med at bliver sygeligt besat af hende i forsøget på at redde hende fra døden.

I 'Vertigo' præsenterer Hitchcock os for en anden kvindetype. Hun er stadig underdanig, og hun er stadig hjælpeløs, men samtidig er hun også iskold og ond. Plottet er indviklet, og forholdet mellem Stewart og Novak er så klamt og usmageligt, at filmen faktisk ikke var særlig populær, da den udkom. Den mandelig hovedrolle er også sårbar og langt fra uovervindelig, og det krævede mod både at lægge krop til sådan en rolle og til at udsende en så dyster film, men Hitchcock, som selv er kendt for at være en kølig type, udsendte den alligevel. Han har senere lavet en (unødvendig) epilog til filmen, hvori det bliver forklaret, at alle i filmen selvfølgelig fik som fortjent.

For mig er dette Hitchcocks mest intense og skræmmende film. Mere intens end 'Psysho' og 'Fuglene'. Han var en mester i at transformere menneskets psykologi til det store lærred - på en smuk og gribende måde. I filmen gør han blandt andet brug af en teknik, hvor han zoomer ind på kameraet imens kameraet føres tilbage. Dette får karakternes reaktioner og følelser til at stå snorlige.

Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review
Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review


North by Northwest - Menneskejagt (1959)

Roger O. Thornhill (Cary Grant) er en kæk, rap-i-replikken reklamemand med masser af succes. Alt kører på skinner indtil en dag, hvor Thornhill bliver forvekslet med FBI spionen George Kaplan af en udenlandske forbrydergruppe, som ikke vil ham noget godt. Oveni hatten bliver han også hængt op for mordet på en amerikansk diplomat, som han intet har med at gøre, og så jagten ellers ind på at fange Thornhill. Thornhill selv er på jagt efter Kaplan, da han er den eneste, der kan bevise hans uskyld. Undervej i jagten møder Thornhill den smukke blondine Eve (Eva Marie Saint), og de to forelsker sig hurtigt i hinanden. Eve ved dog ikke helt hvilket ben, hun skal stå på, så mens hun hjælper Thornhill med at undslippe politiet, hjælper hun også til med, at han bliver fanget igen. Hvordan skal det dog gå Roger O. Thornhill i kampen mod både røver og politi?

Scenerne i filmen er nøje udvalgt, og jagtens klimaks over Mount Rushmore er lige i øjet. Kameraføringen er intelligent, og jeg var meget imponeret i en del scener, selvom vi har med en gammel film at gøre. Specielt scenen, hvor Thornhill flygter fra FN bygningen, mens politiet stormer ind, er genial. Hitchcock leger med os, og han udlader dele af det spændende plot, indtil han begynder at stole på sit publikum.    

Jeg synes, at 'North by Northwest' er Hitchcocks sjoveste film. Der er fart over feltet, og over dialogen. Den er tosset og flot på samme tid. Og der er nogle helt uforglemmelige billeder med i filmen. Det er helt sikkert en film, der henvender sig til et bredere publikum end mange andre af hans film. Næste gang du hører navnet 'North West', håber jeg, dine associationer flyder i en mere kulturel retning :-)


Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review
Alfred Hitchcock, Vertigo, Rear Window, North by Northwest, top-10, must-see, anbefalinger, recommendation, review


Det var lige tre film, som jeg mener, alle med interesse i filmhistorie burde se. De er skidegode, og ingen af dem er uforståelige, uden mening og platte kultfilm. Det er virkelig filmhistorie serveret på et sølvfad. Hvis du vil være med i min lille "filmklub", har jeg planer om at se 'Spartacus' og 'Lawrence of Arabia' næste gang. Og hvis du ikke allerede har set '2001: A Space Odyssey', kan jeg også anbefale den, omend den falder lidt mere over i kategorien 'Mærkelige kultfilm'. Until then //

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

5. februar 2015

2 Action/krigsfilm på Netflix

netflix, world war z, enemy at the gates, anbefalinger, things that made me


Lige et hurtigt hej og to anbefalinger fra mig. Jeg er stadig i fuld gang med at designe min blog. Jeg kan slet ikke finde ud af, hvordan den skal se ud. I mellemtiden får I her to forslag til film, I kan se på sådan en kedelig og grå tirsdag. Den ene er med Jude Law og meget gammel. Den anden er med Brad Pitt og forholdsvis ny.


enemy at the gates, jude law, ed harris, things that made me, anbefaling, recommondation, netflix


1. Enemy At The Gates (2001)

2. verdenskrig er omdrejningspunktet i denne film. Vi følger Vassili Zaitsve i kamp for russerne. Han er sniper, og en ret awesome en af slagen. Problemet er bare, at ze germans også har en ret nice sniper. Så hvem anden end Vassili kan tage ham ud? Det er ren underholdning. Historisk set ved jeg ikke lige, hvor korrekt den er. Den er instrueret af Jean-Jacques Annaud, som står bag en af mine yndlingsfilm, "Rosens Navn". Denne film er bestemt ikke lige så god, men det er en fin actionfilm, hvis man er i det humør. Du finder filmen på Netflix DK her!

Things that made me, netflix, anbefalinger, enemy at the gates, jude law, ed harris Things that made me, netflix, anbefalinger, enemy at the gates, jude law, ed harris




world war z, brad pitt, things that made me, anbefaling, recommondation, netflix


2. World War Z (2013)

Endnu en verdenskrig. Denne gang er det Brad Pitt, der skal klare ærterne, og det er ikke længere tyskerne, der skal nedlægges, men zombier. Jeg er tosset med zombier, må jeg tilstå. Hvis du ikke er det, kan du sagtens undlade at se "World War Z". Der findes mange federe actionfilm derude. Nå, men det, der sker, er, at der udbryder en zombie pandemi (JEP!), og så skal Brad'en finde en kur mod den. Og det, i sig selv, er jo ret problematisk, men samtidig skal han også undgå at blive smittet, og generelt bare forsøge at holde sig i live. Den er instrueret af Marc Foster, som nok er mest kendt for "The Kite Runner" og "Finding Neverland". Og så taler vi ikke om, at det også er ham, der har instrueret James Bond filmen "Quantum of Solace", som nok er den dårligste film i rækken! Du finder filmen på Netflix US her!

Things that made me, netflix, anbefalinger, brad pitt, world war z Things that made me, netflix, anbefalinger, brad pitt, world war z

God tirsdag! Jeg vender forhåbentligt snart tilbage med en færdigdesignet blog!

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

2. februar 2015

12 Gyserfilm, som også er gode!

things that made me, ttmm, thingsthatmademe, gyserfilm, guide, liste, top10, anbefalinger, must-see

Når det kommer til horror-genren, er jeg ikke specielt kritisk. I hvert fald ikke i forhold til, hvad der gør mig bange. Jeg kan dog godt se, om en gyserfilm er skruet fedt sammen, og jeg synes virkeligt, der er langt mellem snapsene. Jeg har derfor samlet en lister over film, som er uhyggelige, men som også er gode. BTW, så er der stort set lavet remakes af alle gamle gyserfilm. Det er dog sjælendt, de er lige så gode som de originale!


  1. The Thing (1982) - John Carpenter formår virkelig at strikke gode gyserfilm sammen. Og denne kultfilm er absolut et 'must-see'. Der er faktisk lavet et afsnit af X-Files, som handler om præcist det samme. Og når man ser den, er det tydeligt, at mange af de moderne film er inspireret af denne. Min yndlings gyserfilm ever! Trailer her! 

  2. Cube (1997) Igen en film, som der er lavet efterfølgere til og remakes af, og hvor det stadig kun er den originale, der fungerer. Første gang, jeg så den, var ved et tilfælde, hvor jeg zappede lidt rundt. Den fangede mig med det samme. Det er en speciel film af slagsen, og det er helt sikkert ikke alle, der vil kunne li' den, men den er et must for sci-fi- og gyser-nørder! Trailer her!

  3. 28 dage senere - Danny Boyle laver fede film. Og, bonusinfo, der kommer en sequel til "Trainspotting", som hedder "Porno" - indtil videre i hvert fald. Nå, anywho - SE DEN, altså "28 dage senere", og også den anden, hvis du har lyst! Trailer her!

  4. Alien (1979) - Ridley Scotts bedste film, hvis du spørger mig. Alle kender den nok, men det er langt fra alle, der har set den, og det er virkelig en fejl. Filmen er en milepæl i sci-fi genren, ja egentligt bare i filmhistorien generelt! Trailer her!

  5. Dawn of the Dead (1978) - Jeg er nok lidt en sucker for gamle horrorfilm. Denne er instrueret af Geroge A. Romeo, som er lidt af en gud indefor genren, som han selv har sat et kæmpe præg på. Hvis du synes, filmhistorie er spændende, burde du gå i krig med alle hans gamle gyserfilm. Trailer her! 

  6. Dawn of the Dead (2004) - Det her er den eneste film i genren, jeg kan komme i tanke om, som er lige så god som den originale. Jeg kan rigtigt godt lide den. Den er uhyggelig, den er sjov, den er underholdende og den er plat. Det er faktisk mærkeligt, at den er så god. Den er nemlig instrueret af Zack Snyder, som generelt laver dårlige film. Trailer her! 

  7. The Texas Chain Saw Massacre (1974) - Jeg var ved at tisse i bukserne af skræk, da jeg så denne film. I har nok set den nye udgave, men den originale er (igen) så meget bedre. Leatherface spilles af Gunnar Hansen, som er fra Island. Det er da lidt morsomt. Instruktøren er Tobe Hooper, som også står bag Poltergeist; den med hende den lille lyshåret pige! Trailer her!

  8. Halloween (1978) - Endnu en Carpenter-film, som der også er lavet en remake af, og der er også en sequel til den, som endda har Jamie Lee Curtis (og Josh Hartnett) på rollelisten. Den er dog knap så interessant, den nye af dem. Trailer her!

  9. Saw (den første) - Shit, hvor er den bare uhyggelig og fed. Og så er den super original på sin egen måde, selvom den er fyldt med gyserfilmsklichéer. Trailer her!

  10. Børnehjemmet - En spansk gyserfilm. Bare titlen gør mig lidt bange. Ikke et mesterværk, men bestemt værd at se. Og så er børn i gyserfilm jo bare noget af det klammeste. Findes på Netflix (DK). Trailer her!

  11. [REC] - Spank gyser, (de kan vist et eller andet på det område!) som var så uhyggelig, at jeg blev nødt til at mute fjernesynet. Den er filmet på en ret fed og realistisk måde. Der er også lavet en fortsættelse, som vist ikke er så god. Jeg har dog ikke selv set den. Trailer her!

  12. Eden Lake - Der er noget over den fim, som jeg godt kan lide. Jeg var ved at slukke for den flere gange i starten, men er glad for, jeg hang i. Den kan et eller andet, selvom den hverken er nyskabende eller vigtig. Se den, hvis du har set de andre på listen. Trailer her!
Jeg håber, I kan bruge mine anbefalinger. Om ikke andet, kan I måske få lidt inspiration til gyserfilm, som I kan se igen! Næste liste bliver om film på Netflix. Stay tuned!

gunnar hansen, leatherface, things that made me, ttmm, thingsthatmademe
Gunnar Hansen / Leatherface
LÆS DET HELE
//GIMME MORE

26. januar 2015

8 film, I begge vil synes om!


8 film til ham og hende, netflix, top 10, liste, things that made me, ttmm, thingsthatmademe


Jeg har lavet en liste med film, som du kan se med din kæreste eller date, hvis du/hun er en 'tøsepige', som bare helst vil se "Gossip Girl" og "Keeping Up With The Kardashians". Og som en 'action-fyr' også kan holde ud at se uden at krumme tæerne alt for meget. God fornøjelse :-)

  1. The Way Way Back - Sjov og sød komedie med Michael Cera, Steve Carell og Toni Collette. Se den, hvis du kan lide Michael Cera og/eller Juno, IMDb her og trailer her!

  2. 22 Jump Street - Fortsættelsen til "21 Jump Street" med Jonah Hill og Channing Tatum. Sjov actionkomedie med 'eye candy' til begge køn. Se den, hvis du kan lide "21 Jump Street", klart nok, og "Superbad". IMDb her og trailer her!

  3. Harold &Kumar Go to White Castle - American High (?!) er den danske titel) - High School komedie, som faktisk er meget underholdende og langt sjovere end de typiske af slagsen. Filmen er med John Cho og Ethan Embry. Du kender helt sikkert John Cho fra en lang række andre film. Se den, hvis du kan lide "Pineapple Express". Den findes BTW på Netflix DK. IMDb her og trailer her!

  4. The Inbetweeners ("Scoreturen" på dansk. Seriøst, stop nu med kreative danske titler!) - Filmen er baseret på en britisk serie, som faktisk er ret sjov. Selve filmen er okay sjov, og den er nok sjovest, hvis du, i dine unge dage, har været en tur i "Sunny Beach". Se den, hvis du kan lide engelsk humor eller selv har været på en "scoretur". Den findes på Netflix US. IMDb her og trailer her!  

the way way back, things that made me pitch perfect, things that made me
easy a, things that made me the inbetweeners, things that made me
  1. I Love You, Man - Klassisk komedie med Paul Rudd og Jason Segel. Intet nyt under solen her, men fin underholdning. Se den, hvis du kan lide "Knocked Up" og "Forgetting Sarah Marshall". Den kan ses på Netflix DK. IMDb her og trailer her!

  2. Pith Perfect - Komedie med Brittany Snow og Anna Kendrik, som faktisk ikke er så irriterende at se på, som hun kan være. Den er en anelse 'girly', så er du advaret, men den er faktisk meget sød. Se den, hvis du kan lide "X-Factor" eller "Mean Girls". IMDb her og Trailer her!

  3. Zombieland - Gyserkomedie med et hav af stjerner som fx. Emma Stone, Jessie Eisenberg, Woody Harrelson og Bill Muray. Det er, selv sagt, en film med masser af zombier. Sjov, spænding og gys i én. Den er mest til den drengede side. Se den, hvis du kan lide "Shaun Of The Dead" og "Kick-Ass". IMDb her og trailer her!

  4. Easy A - Endnu en High School-komedie og endnu en af de bedre af slagsen. Det er med Emma Stone, Penn Badgley (Dan fra Gossip Girl) og Amanda Bynes. Se den, hvis du kan lide "Mean Girls og "She's The Man". IMDb her og trailer her!


i love you, man, things that made me harold and kumar go to white castle, american high, things that made me
zombieland, things that made me 22 jump street, things that made me


LÆS DET HELE
//GIMME MORE

23. januar 2015

5 nice tømmermændfilm (Netflix DK)

nice tømmermændsfilm, netflix, hangover, anbefaling, things that made me


Det kan være uoverskueligt at finde en god film, når man har tømmermænd. Og ofte ender man (jeg) op med noget lort, fordi man (jeg) ikke kan overskue at sætte en ny på. Am I right?!  Så derfor har jeg lavet en liste over film, I kan se, næste gang I har ondt i håret. #selvtak ! Jeg har prøvet at finde nogle film, som I måske ikke kender eller ikke har fået set endnu. P.S. Gode tømmermændsfilm er, for mig, nogen, der ikke kræver, at jeg slår min hjerne til, nogen som ikke giver mig en emotionel rutsjetur og så skal de også have lidt kvalitet!


the neverending story, den uendelige historie, gif, things that made me, tømmermændfilm



I vilkårlig rækkefølge:

Ronin


Hæsblæsende actionfilm med Rober De Niro og Jean Reno i hovedrollen. Filmen er nok mest kendt for sine fede biljagter, som også er rigtigt godt lavet! En helt perfekt film til tømmermændene, som giver dig alt, hvad du kan forvente af en god actionfilm. Trailer her!

Wreck-It Ralph


Disney animationsfilm, som er sød og sjov og selvfølgelig også rigtig 'Disney-agtig'! Nogle gange er det bare rart med lidt barndoms-nostalgi, når dagen derpå er hård! Og, vigtigst af alt, den indeholder ikke så mange irriterende sange (som fx "Frozen"!). Se den for guds skyld på engelsk! Trailer her!

Life Aquatic


En komedie af Wes Anderson med Bill Murray i hovedrollen. Det er en klassisk 'Anderson', som er sjov og finurlig og godt sat sammen. Hvis du kan lide Anderson og/eller Bill Murray, er denne komedie et sikkert valg. P.S Hvis du ikke har set "Moonrise Kingdom", er den også at finde på Netflix. Trailer her!

Training Day


Hvis jeg har 'filmkrise', sætter jeg ofte denne her på. Det er virkelig en fed action film med Denzel Washington og Ethan Hawke i hovedrollen. Der er korrupte betjente, drugs, guns og alt, hvad en god actionfilm skal indeholde. Jeg kan supergodt lide Denzel Washington, og når jeg tænker på ham, kan jeg altid høre ham sige 'POlice' - kan I høre det for jer? Trailer her!

The NeverEnding Story


En klassiker! Du kender den nok godt, men er det ikke lang tid siden, du sidst har set den? Jeg elsker selv at se eventyrfilm under dynen, når jeg har tømmermænd! Og "Lord of The Rings" og "Harry Potter har jeg set pinligt mange gange. Nu vi er ved Wolfgang Petersen-film, så kan du også finde "Troy" på 'Nettern'! Trailer her!


ronin, gif, things that made me, tømmermændfilm wreck-it ralph, vilde rolf, things that made me, tømmermændfilm
the life aquatic, bill murray, things that made me, tømmermændfilm training day, denzel washington, things that made me, tømmermændfilm

That's it! Jeg elsker at lave de hér lister, fordi jeg ofte selv finder inspiration i dem og kommer i tanke om film, som jeg havde glemt. På søndag tror jeg, jeg vil begive mig ud i "The NeverEnding Story". God weekend!


LÆS DET HELE
//GIMME MORE

15. januar 2015

I dit TV #4: lørdag

tv-guide, casablanca, drk
Undskyld - Casablanca bliver sendt på TV2 Charlie IKKE DR K, er for træt til at ændre det :-)

Her får i lørdagens anbefalinger. Hvis I ikke allerede har lagt mærke til det, så vil jeg virkelig anbefale jer at se "Casablanca" - hvis I da er stået op. Ingrid Berman var simpelthen så bedårende, og Humphrey Bogart var bestemt også en flot mand. Jeg forstår ikke, hvorfor DR K insisterer på at sende de gode gamle film så tidligt på dagen. Hmmm ...

Lørdag:

11:55 // TV2 Charlie // Casablanca // Hvem skulle have troet, at Charlie viser weekendens bedste film?! Men, det gør de altså. Casablanca er en gammel sort-hvid film med Bergman og Bogart. Handlingen udspiller sig I Marokko under Anden Verdenskrig. Det er en meget atypisk film om krigen, og den handler egentlig mest om gammel kærlighed. Den er smuk, underholdende og spændende, og det er en klassiker, som alle burde se. Jeg så den for nyligt, da jeg skulle slå tiden ihjel på en lang flyvetur, og den skuffede bestemt ikke. Se den! Bare gør det!

// 14:20 // TV3 Puls // The Notebook //

Har de ikke lige vist The Notebook? Er sikker på, jeg skrev om den i forrig uge. Nå, men hvis du ikke er blevet træt at den, kan du se den lørdag eftermiddag. Den er ca. lige så overvurderet som "En verden udenfor", selvom begge er rigtig gode film.

// 21:00 // TV3 Puls // Gran Torino//

Jeg har faktisk aldrig set denne film. Jeg har set traileren en del gange og grint af Clintens 'Batman-stemme'. Det lyder da helt skørt. Jeg har fået den anbefalet mange steder fra, jeg har bare aldrig lige kunne tage mig sammen til at se den. Der står andre film før den i køen, så nu giver jeg anbefalingerne videre. Så kan I jo lige fortælle, om jeg skal tage mig sammen, og se den.

// 22:20 // DR3 // Jackie Brown //

Quentin laver gode film. I kender den , og I kender ham. Jackie Brown er måske ikke hans mest anerkendte film, men det er en af mine favoritter. Jeg synes, den er helt gennemført fantastisk. Og så er soundtracket til filmen G-E-N-I-A-L-T ! Hvis du ikke allerede har set den, burde du skamme dig.

// 02:05 DRK // Det Hvide Bånd //

Jeg aner intet om denne film. Jeg har selvfølgelig læst om den og set billeder fra filmen, og den ser virkelig interessant ud. Jeg skal nok ikke se den i aften, men den skal helt, helt sikkert på listen, som I i øvrigt snart bliver præsenteret for. Filmen handler om en lille landsby i Nordtyskland i årene før Første Verdenskrig. Folk i byen begynder at dø på mystisk vis, og ingen ved, hvem der står bag, men det lader til, at børnene i landsbyen er midtpunktet for hændelserne. Uhh, den lyder creepy! Det er forresten en tysk film, så alt foregår på tysk.

// 02:45 // TV3 // John Tucker Must Die //

Ja, det er en megaplat high school-film, og ja, de er tydeligvis allesammen for gamle til at gå i high school. Mmmm, det er ham gartneren fra "Desperate Housewifes". Jep, det er Dan fra "Gossip Girl". Og du har helt ret, det er Brooke fra "One Tree Hill". Yes, Jenny McCharthy er også med. Og vent, det er da hende sangeren, Ashanti. Se den, hvis du ikke kan falde i søvn. Der er 'eyecandy' til alle typer.

Udover de omtalte film, kan du bl.a. også se:

// 21:00 // DRK // Pige Med Perleørering //

Scarlett Johanson og Colin Firth - ikke lige en kombi, man går og drømmer om! Men sød nok.

// 23:00 // TV3 Puls // Alfie //

Jude Law og damer ad libitum - Klassisk Jude.

// 23:25 // TV3 // Det hemmelighedsfulde selskab //

Sean Connery i hemmeligt selskab med Tom Sawyer, Nemo, Dorian Gray og andre kendte figurer.

// 00:30 // TV3 // The A-Team //

Hmm, er den god? Som i underholdende? Jeg aner det ikke, og serien har faktisk aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg synes heller ikke særligt godt om Bradley Cooper. Som skuespiller, altså. Han er sikkert flink nok i virkeligheden. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor den er med på listen.

De fire ovenstående film er ikke nogen specielt gode film, men det er alle film, jeg kunne finde på at se af ren og skær kedsomhed. Jeg har set alle, undtagen A-Team, før, og de er da fine nok. Men jeg ville nok aldrig sætte dem på af mig selv.

Nå, hvis jeg ikke har for mange tømmermænd i morgen, får I også en tv-guide til søndagens TV. God lørdag!

John Tucker Must Die, tv-guide
Jackie Brown, tv-guide
Casablanca, tv-guide
Det Hvide Bånd, tv-guide


LÆS DET HELE
//GIMME MORE

8. januar 2015

Throwback Thursday #5: Double Impact

double impact, dobbelt slagkraft, van damme, throwback thursday

Min yndlingskategori er uden tvivl 'Throwback Thursday'. Det er dejligt at være lidt nostalgisk af og til. Denne torsdag ser jeg tilbage på min yndlingfilm som barn, som teenager og som voksen: "Double Impact" eller "Dobbelt Slagkraft", om du vil.

Det var mit allerførste VHS-bånd - nok også derfor, jeg har et helt specielt forhold til denne film. Jeg fik det sammen med "Dragen slår til igen" (en gammel film med Bruce Lee i hovedrollen), og jeg har set båndet igen og igen og igen. Af denne årsag, går jeg ud fra, er jeg også kæmpe Van Damme-fan. Jeg elsker stort set alle hans film, og jeg vil til hver en tid hellere drikke en kop kaffe med Van Damme end med Schwarzenegger (som den eneste i verdenen, måske?), selvom jeg selvfølgelig også gerne vil drikke en kaffe med Arnold. Jeg stod faktisk i kø for at møde ham, da han var i København, men det er en anden historie.

Nå, tilbage til Double Impact. Filmen er fra 1991, og den er instrueret af Sheldon Lettich, som bl.a. også står bag "Lionheart" (igen en megafed Van Damme-film). Filmen handler om par tvillinger, der bliver adskilt som spæd, da deres forældre bliver brutalt myrdet. De genforenes igen som voksne, og så går kampen ellers ind for at hævne deres forældre. Som den opmærksomme læser måske har regnet ud, så er der Van Damme for alle pengene i denne film. Det er nemlig ham, der ses i rollen som begge tvillinger. Den ene tvilling, Chad, er ekspert indenfor kampsport, og den anden tvilling, Alex, er våbenekspert. Det er den klassiske tvillinge-historien - Chad er vokset op i trygge ramme i USA og Paris, mens Alex er opvokset i et hårdt miljø i Hong Kong.

double impact, dobbelt slagkraft, van damme, throwback thursday double impact, dobbelt slagkraft, van damme, throwback thursday double impact, dobbelt slagkraft, van damme, throwback thursday

Da filmen kom frem, var jeg 'blown away' af dens special effects. For hvordan var det muligt at lave en film, hvor der er dobbelt-op på Van Damme. Det var jo så sindsygt 'fremtidsagtigt'. Når jeg ser filmen i dag, er det selvfølgelig nemt at få øje på alle "fejlene", men det gør slet ikke noget, tværtimod. Det tilføjer bare lidt charme og karakter til den - helt objektiv set :-)

Der er alt, hvad hjertet kan begære i denne film. Action, kærlighed, sex, intriger, fede kampscener, eksplosioner, våben og meget mere. Hvis du ikke er overbevist endnu, kan du lige få filmens tagline: "One packs a punch. One packs a piece. Together they deliver!" Så kan der vist ikke være nogen tvivl længere.

Double Impact er desværre ikke på Netflix; hverken US eller DK. Du kan i stedet finde "Bloodsport" på US, Den er næsten lige så god som "Double Impact". Det er løgn, den er måske halvt så god, men det siger også en del. Link her.

Jeg er forresten gået i gang med at kode min mobil-udgave af bloggen, så hvis I oplever lidt forstyrrelser på mobilen, er det derfor. Men det bliver et superfedt design, hvis jeg selv skal sige det. God torsdag. Jeg vender tilbage i morgen, hvor den står på weekendens TV. Until then!

double impact, dobbelt slagkraft, van damme, throwback thursday, gif double impact, dobbelt slagkraft, van damme, throwback thursday, gif

Tidligere indlæg i kategorien:

Throwback Thursday #4
Throwback Thursday #3
Throwback Thursday #2
Throwback Thursday #1

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

1. december 2014

De 10 bedste julefilm // Kom i julestemning

julefilm, top10, anbefalinger, december, tegnefilm, film, jul, julestemning

Glædelig 1. december!

Jeg er ikke selv typen, der går sådan rigtigt op i jul, og jeg kan ikke huske sidst, jeg var i julestemning. Derfor består vores julepynt af et kalenderlys (gave) og en lyskæde. Jeg vil dog gerne give det dér julestemning et forsøg, så derfor har jeg lavet en liste med 10 gode julefilm - jeg kaster op, hvis jeg skal se "Alene hjemme" igen. Det kan måske hjælpe lidt ... Der skulle gerne være lidt for enhver smag, og jeg kan sige, at jeg faktisk gerne selv vil se alle de film, jeg anbefaler. Here goes (i vilkårlig rækkefølge):

  1. The Nightmare Before Christmas (1993)

    I har nok set den før, og det har jeg også, men det er virkelig en god animationsfilm. Den er skrevet af Tim Burton og instrueret af Henry Selick. Filmen handler om Jack Skellington, som ved et tilfælde opdager Christmas Town. Jack kommer selv fra Halloween Town, og han er supertræt af at holde Halloween hvert år, så derfor vil han nu forsøge at holde jul i stedet for Halloween. Det er dog lidt mere krævende, end Jack først antog. The Nigthmare Before Christmas er på Netflix US.

  2. Christmas Vacation // Fars fede juleferie (1989)

    Dette er uden tvivl min yndlings jule-spille-film. Den er superplat, og humoren er ret falde-på-halen-agtig, men jeg elsker det. Filmen handler om familien Griswold, og som sædvanligt går intet som planlagt for familien - uventede gæster og vrøvl med belysningen er bare to af de problemer, Clark må løse. Det er selvfølgelig Chevy Chase og Beverly D'Angelo, der spiller familiens overhoveder. De to børn spilles denne gang af Juliette Lewis og Johnny Galecki (ham fra "The Big Bang Theory").

  3. Miracle on 34th street // Miraklet på Manhattan (1947)

    I kender måske den nyere version af denne film, som ikke er særligt interessant. Denne original version er til gengæld smuk og sød. Det er en sort/hvid film, og den er skrevet og instrueret af George Seaton. Filmen handler om Kris Kringle, der ved et tilfælde hyres til at lege julemand i Macy's. For Kris er det dog ikke en leg - han påstår nemlig, at han er the real deal. Kris bliver derfor institutionaliseret, for julemanden findes jo ikke. Advokaten Doris beslutter sig for at forsvare den stakkels, skøre, gamle mand, men hun finder hurtigt ud af, at der er noget helt specielt ved Kris.

  4. The Muppet Christmas Carol // Muppets juleeventyr (1992)

    I kender den gamle Charles Dickens historier, som der findes utallige udgaver af. Her får I en version ala Muppets. Jeg har ikke selv set den, og det er ikke fordi, jeg brænder for at se den, men hvis man skal se julefilm med små børn, så er denne klart at foretrække i stedet for så mange andre. Og de er da søde de små muppetdukker.

  5. Scrooged (1988)

    Hvis du ikke er til muppets. En voksenudgave af fortællingen om den gnave Scrooge - her kaldt Frank Cross. Filmen er instrueret af Richard Donner, og den har Bill Murray i hovedrollen. I kender jo fortællingen om en sur mand, der hjemsøges af tre spøgelser. Et fra fortiden, et fra nutiden og et fra fremtiden - og til sidst indser han, at han er en meget grådig og tankeløs person. Det er nok den mest kendte julehistorie med undtagelse af historien om baby-Jesus. Og det er da også en sød og lærerlig fortælling.  

  6. Tokyo Godfathers (2003)

    Hvis du er til Japansk animee, er dette filmen for dig. Jeg elsker japanske tegnefilm, så jeg skal helst sikkert se denne film, og forhåbentligt kan den hjælpe lidt på julestemningen. Filmen handler om tre hjemløse, en ung pige, en transvestit og en midaldrende bums, der på juleaftensdag finder en efterladt nyfødt baby. Transvestitten overtaler de to andre til at opspore forældrene til babyen - deres eneste ledetråd er dog en nøgle som babyen havde på sig, så det bliver bestemt ikke en let opgave.

  7. A Christmas Story // En julehistorie (1983)

    Et sikkert familiehit til dig, der, ligesom mig, har fået nok af "Alene hjemme". Filmen handler om den niårige Ralphie, som kun ønsker sig én ting til jul: En Red Ryder Ranger Shot 200 BB gun, Han prøver at overbevise sin mor, sin lærer og julemanden om, at det er den helt, helt perfekte gave til ham, men de lader ikke til at være enige med drengen. Da det endelig er juleaften, ligger der en masse gaver under træet, men er pistolen mon iblandt dem?  

  8. Rise of the Guardians // De eventyrlige vogtere (2012)

    En DreamWorks animationsfilm, som ser sjov og underholdende ud. Igen en af de film jeg vil overtale fætre og kusiner til at se i stedet for fx My Little Pony og Power Rangers julefilm. I kender måske historien om Guardians of the Galaxy - det er nemlig den, filmen er baseret på. Da en ond ånd prøver at overtage verdens herredømmet, bliver julemanden nødt til at indkalde de udødelige vogter, så de sammen kan bruge deres magiske kræfter på at beskytte alle børns uskyld.    

  9. Gremlins (1984)

    Ingen vand, intet lys og slet ikke mad efter midnat. I kender den. Billy får det sødeste, og også ret creepy, kæledyr i julegave, Gizmo. Billy finder hurtigt ud af, at Gizmo kræve en helt speciel form for pleje. Det lyder umiddelbart ret nemt at passe Gizmo, men der går ikke lang tid, før det hele er kaos.  Filmen er instrueret af Joe Dante og skrevet af Chris Columbus, og det er en 80'er klassiker. Du kan låne filmen gratis på Filmstriben.dk, hvis du har et lånerkort til dit lokale bibliotek. Det er da smart! Direkte link til filmen her. Du kan låne tre film om måneden, og hvis du har brugt dem, eller ikke er oprettet som bruger på et bibliotek, kan du leje filmen på Sofarækken.dk til 30 kr. Link til filmen her.

  10. Arthur Christmas // Arthurs julegaveræs (2011)
    Animationsfilm for hele familien. Jeg har ikke set den, men det er igen en film, der er at foretrækker frem for andre børne- og familiefilm, som man ofte er tvangsindlagt til at se i den søde juletid. Filmen handler om den klodsede Arthur, der er julemandens grandsøn. Juleaften får Arthur en hemmelig misson. En lille pige har fået en forkert gave, og det er nu op til Arthur at bytte den forkerte gave ud med den rigtige gave - på blot to timer. Mon Arthur når det, før den lille pige vågner op og skal pakke sine gaver op?

Jeg håber, at I kan finde lidt inspiration til film, I kan se i julen. Og, hvis I ikke allerede har købt julegaver, kan I finde lidt inspiration til billige julegaver her. Og, der er mange andre spændende film at se på Filmstriben.dk. God mandag og god 1. december! 

julefilm, top10, anbefalinger, december, tegnefilm, film, jul, fars fede juleferie, christmas vacation
julefilm, top10, anbefalinger, december, tegnefilm, film, jul, miracle on 34th street, mirakler på manhattan
de eventyrlige vogtere, julefilm, top10, anbefalinger, december, tegnefilm, film, jul

LÆS DET HELE
//GIMME MORE

31. oktober 2014

TV Guide // I dit TV #5

tv-guide, i dit tv


It's like all the danish channels made a pact or something, and decided to save some money. There's really not much to write about. I've still managed to make a TV-guide for you guys, and maybe you American readers (I know you're out there, Google told me so) can get some inspiration. The movies I recommend in this post are: 

Spider-Man: He's not my favourite superhero I'll admit. But I think Maguire is kinda cute although I'm not a fan of Dunst and Franco. And in lack of better options it's still a watchable movie.  

A Few Good Men: Oh, how I love action movies from the nineties. And Cruise and Nicholson are a really nice match. I've watched this movie hundreds of time and I think I'm going to watch it again tonight. 

Hellboy 2: The Golden Army: Hellboy is a superhero I dig. He's weird, he's awkward and he has a good sense of humor. I also like Guillermo del Toro and there's actually a "Hellboy 3" in development.   

The English Patient: It's really not my kind of movie, but I know a lot of people like it so I thought I would bring it along. Ralph Fiennes was indeed a looker in his younger days.  

Sharknado: This movie is really hyped, like "The Room". I've never seen it, so maybe tonight's the night. Hmm - I've never really liked Steve Sanders. 

Spellbound: I've made a pact with myself a while ago. I have to see all of Hitchcock's movies. Since then I've watch zero of his movies. And they're showing "Spellbound" at 9 am this sunday so I think I'll have to pass. Damn!    

..................................................................................................................


Jeg tror, alle de danske kanaler har en lavet en aftale under bordet om at spare penge denne weekend. Eller også har Netflix betalt dem for at sende alle de dårlige versioner af 'superheltefilm'.
Der er én film, jeg virkelig gerne vil se - resten er lidt lala. Barrieren er derfor sat ret lavt, skal jeg hilse og sige. Nå, lad os kaste os ud i det.

Fredag

//20:00  // TV3 // Spider-Man //

Ehm.. Jeg er ikke megafan af Spider-Man. Både som film og som superhelt. Men der er ikke så meget at vælge mellem i aften, og jeg skal jo anbefale et eller andet, ikk'?. Spider-Man er da også fin underholdning. Det kunne være værre. Som, hvis de fx sendt "Hancock" bagefter! Og hvis det ikke havde været for 'Dunst'en', så var mit engagement til "Spider-Man" nok også lidt vildere. Andrew Garfield må være lykkelig over, at han fik Emma Stone. Pwetty Gal!

// 00:55 // DR2 // Den Engelske Patient //

I kender den. Jeg har set den halvt et par gange. Det er ikke lige min genre, men det er måske jeres? Og Ralph Fiennes (hvis navn heldigvis ikke må nævnes - sorry, dårlig joke) er jo en dygtig skuespiller. Han var egentlig meget pæn i sine yngre dage.

// 02:05 // TV3 // Hellboy II: The Golden Army //

Jeg kan rigtigt godt lide Guillermo del Toro. Og jeg kan rigtigt godt lide Hellboy. En atypisk, akavet superhelt. Det er lige mig. Det er lang tid siden, jeg sidst har set den, så hvis jeg har mulighed for det, skal jeg se den i aften - på trods af, den bliver sendt på TV3. Jeg tror, jeg vil lægge ud med 1'eren, den er nemlig på Netflix. Bonusinfo: Der kommer en Hellboy 3 og en Pacific Rim 2. Yay!

Lørdag

// 20:00 // TV3 //Spider-Man 2 //

Samme historie som fredag. Igen, det kunne være værre, som hvis de fx sendte "The Incredible Hulk" bagefter ... Men det kunne være værre, værre - som hvis der fx kommer en Hancock 2! WTF!

// 20:35 // TV3 Plus // A Few Good Men // Et spørgsmål om ære

"You can't handle the thruth" - En af de bedste replikker i filmhistorien, eller i hvert fald en af dem, flest kender, tror jeg da. 90'er action af høj klasse. I ved hvor meget,  jeg elsker 90'erne og action. Og de to ting sammen, så bliver det ikke bedre! Jeg skal helt sikkert gense "A Few Good Men", som jeg altid kommer til at kalde for "Men of Honnor", men det er jo en helt anden film, som også er meget underholdende. Dog fra år 2000, og så kan jeg ikke lide den lige så godt. Jo!

tv-guide, i dit tv, a few good men, et spørgsmål om ære, gif, truth, handle


// 20:45 // DR3 // Sharknado //

Jep, det er et ordspil. 'Shark' og 'tornado', og så kan I nok godt regne ud, hvad filmen drejer sig om. Selveste Steve Sanders er med, og det er en B-film på alle måder. Jeg ved ikke, om den er lige så dårlig som "The Room", men man har da lov at håbe. Den er i hvert fald blevet hypet næsten lige så meget, og det gør lidt, at jeg ikke gider at være mainstream og se den. Måske, vil jeg gøre et forsøg på det alligevel. Måske.

Søndag

// 09:05 // DRK // Troldbunden //

Det er som om, DRK har taget mit råd, om at sende Hitchcock-film senere på dagen, og pisset op og ned ad det. Kl. 09:05 på en søndag! Hvad sker der DRK?!? Jeg troede ikke mine egne øjne, så jeg dobbelttjekkede det lige med DR's egen side, og den er sgu god nok. Og så er det tilmed den eneste film, der er værd at se i TV'et på søndag. Jøsses! Og nej, jeg ser ikke "1864". Nå, men "Troldbunden" (eller "Spellbound", om du vil) er, som I nok kan regne ud, en gammel film, instrueret af Hitchcock, og som jeg så ikke kommer til at se!  //


Den engelske patient, the english patient, tv-guide, i dit tvSpider-Man, tv-guide, i dit tvHellboy 2, the golden army, tv-guide, i dit tvSharknado, tv-guide, i dit tv, Steve Sanders
tv-guide, i dit tv, spellbound, tryllebundet, hitchcock

LÆS DET HELE
//GIMME MORE