[ English recap at the buttom of this post ]
Det er tre år siden, David Fincher sidst langede en film over disken. Dengang var det den amerikanske adaptation af "Mænd, der hader kvinder" ("The Girl With the Dragon Tattoo"), som jeg i øvrigt ikke var specielt begejstre for. Nu er han tilbage med filmen "Gone Girl", der er baseret på den internationale bestseller af samme navn. Han har vist en ting for at filmatisere bøger. Jeg ved ikke, om han er blevet håndplukket til at filmatisere denne bog, eller om han selv har fået ideen til det. Under normale omstændigheder plejer anerkendt instruktør + international anerkendt bog at være en sprængfarlig cocktail bare ikke, når efternavnet er Fincher!
Filmen drejer sig om Nick og Amy, der hovedkuls forelsker sig i hinanden. Man kan vel næsten kalde det for kærlighed ved første blik. Alt glider på skinner lige indtil den dag, de bliver gift. Herefter går det stødt og roligt ned ad bakke. Økonomien sejler og Nicks mor bliver syg, så syg, at parret ser sig nødsaget til at flytte fra New York og hjem til Nicks barndomsby i Missouri. Og så en dag sker det; Amy forsvinder. Pist væk, all gone! Til at begynde med sympatiserer alle omkring Nick med ham. Men efter kort tid tager stemningen et u-turn, og folkene i lokalsamfundet skifter holdning til Nick. For har han rent mel i posen? Fortæller han sandheden, hele sandheden og kun sandheden om sin kones mystiske forsvinden?
Jeg har altid ment, at det er 1000 gange svære at lave en god film på baggrund af en bog, som jo er skrevet med et helt andet formål, end det er med et manuskript, der er skrevet for netop at blive filmatiseret. Gillian Anderson, der er forfatter til bogen, har selv skrevet screenplay (manus) til filmen - og jeg skal ikke kunne sige, om det er en god ting, for jeg har ikke læst bogen, men filmen giver mig virkelig lyst til det. Det er sjældent, det går den vej for mit vedkommende. Nå, hatten af for Fincher, og Anderson - for hold nu kæft, hvor er det bare en pisse fucking fed film. Alverdens bandeord kan ikke beskrive, hvor meget jeg holder af "Gone Girl". Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en så gennemført film. Alt spiller. ALT! Den er 'castet' perfekt, soundtracket er godt, den er filmet fantastisk, og den er klippet til fuldkommenhed. Ja, jeg er fan.
Mit forhold til Ben Affleck er meget neutralt - ok skuespiller, ok instruktør. Jeg har ikke noget dårligt at sige om ham, men jeg har til gengæld fået umådeligt meget godt at sige. Hans præstation er oscarværdi. Han spiller virkelig rollen som den skumle type, Nick Dunn, særdeles godt. Det samme kan siges om Rosamund Pike, og jeg kunne sagtens forestille mig, at hun rent faktisk bliver indstillet til en oscar efter denne film. Hun, og resten af filmens karakterer, kryber helt ind under huden på publikum. Filmen er overbevisende i sin levering, alt er troværdigt og selvom plottet i virkeligheden ikke er så realistisk, så fungerer det bare på alle planer.
"Gone Girl" har på mange måder samme effekt på mig som "Black Swan". Filmens karakterer har en dybde, der sjældent lader sig vise på det store lærred. Selv karakteren Desi (Spillet af Neil Patrick Harris) formår at gøre et enormt indtryk på publikum, selv om han kun er med i nogle få scener af filmen. Filmen bevæger sig på flere niveauer, præcis som en velskrevet bog, og det er så fint. Jeg er sikker på, min kæreste fik noget andet ud af filmen, end jeg gjorde, netop fordi den spiller så meget på det psykologiske. Jeg synes på en måde, det er lidt skræmmende, at Fincher kan 'fucke' sådan med min hjerne og fortælle mig, hvad jeg skal føle uden rigtigt at tænke over det.
Det er et stykke tid siden, Fincher lavede en film, der var "Seven" og "Fight Club" værdi, men det er "Gone Girl" i særdelelshed. Brad Pitt var faktisk også inde over rollen som Nick, og jeg er svært glad for, de valgte at gå med Ben i stedet. For Ben har tydeligvis gjort sit hjemmearbejde. Og det har resten af skuespillerne og folkene bag filmen i den grad også. For det første, er det ikke nemt at komme på rollelisten til en Fincher-film, og for det andet er dét at arbejde med Fincher flueknepperi på højt plan. Han er en kæmpe perfektionist og 'amen' for det!
Gone Girl får 6 ud af 6 hjerter fra mig. Go, see, now, hvis du da ikke allerede har set den. //
[ It's been three year since David Finchers last movie ("The Girl With the Dragon Tattoo"), which is also based upon a book. I think he has a thing for turning books into movies, although I'm not sure if he was handpicked to direct this movie or if it was an idea of his own. Anyhow, the movie concentrates around the happy New Yorker couple Nick and Amy. They are madly in love and their life is as good as at it gets, until Nick looses his job and his mother gets deadly ill. Nick and Amy therefore decide to move back home and live a quieter and simpler life in Missouri. But then it happens. Amy's disappearance. She's all gone and nowhere to be found. People in town starts asking questions and so do they police? Did Nick kill his wife? Why doesn't he know anything about her? But are they asking the right questions? Well, that's for you to find out.
I abso-fucking-lutely love this movie. It's perfect. Everything is playing out perfectly The casting is perfect, the editing is perfect, the screenplay is perfect and especially the performances by Affleck and Pike are magnificent. I didn't know they had it in them. It's been a while since Fincher made a movie worthy of "Seven" and "Fight Club" but "Gone Girl" is definitely at the high-end scale of his movies. Go see it! you won't regret it. And as you may have noticed, I gave this movie 6 out of 6 hearts. ]
Alle fotos i indlægget: 20th Century Fox
Ingen kommentarer :
Send en kommentar